Børn og unges læsning 2021

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.09.22
I juni 2022 udkom resultaterne af den nyeste læsevaneundersøgelse, ’Børn og unges læsning 2021’, i en rapport af samme navn. Undersøgelsen giver ny viden om børn og unges læse- og medievaner samt inspiration til hvordan man kan styrke børn og unges læsning.

Undersøgelsen er gennemført af forskerne Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson og baserer sig på data fra over 8.000 deltagende elever.

Hovedresultaterne er:

  1. Børn og unges læselyst falder med alderen
  2. Børn og unge bruger samme tid på at læse i fritiden som i 2017
  3. Børn og unges læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet
  4. Børn og unges brug af e-bøger og lydbøger er vokset
  5. Børn og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling
  6. Børn og unge foretrækker fortsat humor som genre
  7. Børn ug unges brug af digitale medier er stigende
  8. Brug af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed
  9. De ældste elever kommer fortsat ikke på skolebiblioteket
  10. Halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket men de fleste kender eReolen GO!

Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater har vi skrevet nogle små anbefalinger til hvordan I kan skabe mere læseglæde derhjemme og få flere gode læseoplevelser sammen.
Klik på emneordet "læseglæde" nederst og find den første artikel i serien.

Har du lyst til at læse mere om undersøgelsens resultater, kan du blive klogere her: https://www.fremtidensbiblioteker.dk/brn-og-unges-lsning-20211. *
Her kan du bl.a.:

  • Læse mere om projektet bag undersøgelsen ’Børn og unges læsning 2021’.
  • Se en kort video om undersøgelsens hovedresultater.
  • Finde guides til forældre, fagpersoner og unge læsere, samt links med anden inspiration.
  • Høre to podcasts om undersøgelsen, nemlig Børnebogcast med tips og tricks (henvendt til forældre) og Stemmer i Skolen (henvendt til lærere).
  • Se et optaget webinar om undersøgelsen.
  • Hente rapporten ’Børn og unges læsning 2021’ som gratis e-bog.
Tags
Materialer