Jeg ved, at jeg ikke er alene om at blive ramt af sidste-feriedags-blues: Den sidste dag i sommerferien er en underlig dag, hvor jeg rammes af en cocktail bestående af en sær indre uro, melankoli og tristesse. Nu er sommerferien forbi. Det er slut med at sove længe og gå sent i seng, at hellige sig familien fuldt ud, at trisse formålsløst rundt, at sætte tempoet selv, at rejse og at tage spontant på udflugt, når vejret er godt. Tilmed minder den sidste sommerferiedag om, at nu går det mod efterår, og mørket sniger sig langsomt ind på os dag for dag. Der er lagt i ovnen til en lettere depression…