Læseklubber

Information og inspiration til nye og gamle læseklubber på Viborg Bibliotekerne

Hvad er en læseklub

En læseklub består af ca. 8 deltagere. Alle i læseklubben læser den samme bog, som diskuteres til læseklubmødet. De fleste læseklubber mødes en gang om måneden.

Hvem der vælger bøgerne i en læseklub, er forskellig fra klub til klub. Nogle læseklubber vælger alle bøgerne de læser i fællesskab, mens andre skiftes til at vælge bøger.

Viborg Bibliotekerne kan hjælpe læseklubber med at finde bøger, der er gode at diskutere i en læseklub. Nogle af de bøger har vi samlet i læseklubposer, som består af 8 eksemplarer af den samme bog.