Bliv frivillig på Viborg Bibliotekerne

Viborg Bibliotekerne tilbyder hver sæson en bred vifte af kulturelle oplevelser og læringstilbud til brugerne, og derfor har vi brug for din hjælp.

Viborg Bibliotekernes grundlæggende formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet som beskrevet i Biblioteksloven. Dette gør vi bla. gennem et bredt arrangementprogram kaldet "bemærkedage" og gennem vores facilitering af - og deltagelse i - events

Som frivillig på Viborg Bibliotekerne er du ikke bundet til et bestemt antal timer om ugen, og du indgår heller ikke i vores daglige drift. Vores frivillige er en ekstra ressource vi trækker på til at hjælpe os med lige at give den ekstra gode oplevelse for vores brugere til alle vores arrangementer.

Som frivillig bliver du registreret i vores frivilligbase, og så kontakter vi dig når vi har brug for hjælp.

Typiske arbejdsopgaver som frivillig for Viborg Bibliotekerne:

  • Lave kaffe, saftevand osv. ved arrangementer
  • Hjælpe med at stille borde og stole mv. op til arrangementer
  • Kreativ medhjælp ved diverse workshops og kreative aktiviteter - både for børn og voksne
  • Guide og rundviser ved vores store udstillinger, f.eks. under Fotodage
  • Medhjælp ved vores læringstilbud, f.eks. Netværksstedet eller lektiecafeer
  • Facilitere arrangementer for særlige brugergrupper - f.eks. strikkecafeer, læsekredse, manga-klubber osv. Har du ideen og tiden, har vi rammerne!

Har du lyst til at give en hånd med dette arbejde? Så kontakt os endelig gennem vores frivillig-koordinator Lene Birgitte Mirland.

Der er mange muligheder for at engagere sig som frivillig i Viborg Kommune. Læs mere her: Frivillig - du gør en forskel - Viborg Kommune