Nytårstraditioner

Jeg fejrer året, som lige er gået, samtidig med, at jeg byder velkommen til et nyt år. Den første dag i det nye år, nemlig 1. januar, er en national helligdag, hvilket giver mig mulighed for at fejre nytåret fuldt ud og slappe af dagen efter med samvittigheden i orden, fordi jeg ikke skal på arbejde og næsten altid har lidt ondt i hovedet.

Overgange er ofte noget, der skaber festligheder eller højtider. Det kan være overgangen fra barn til voksen, overgangen fra ugift til gift, eller i dette tilfælde overgangen til et nyt kalenderår. Derfor fejrer jeg selvfølgelig også nytår i stor stil. De danske traditioner er en del af den nationale identitet og kultur på samme vis som danmarkshistorien, det danske sprog, sangene, litteraturen og kunsten. ”Den danske folkesjæl”.

Dronningens nytårstale

Siden 1972 hvor H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent i Danmark har hun holdt nytårstale d. 31. december kl. 18.00. Nytårstalen varer omkring 10-15 minutter og sendes altid direkte. Den omhandler, hvad der er sket i årets løb, og dronningen giver også selv sit besyv med, og det synes jeg hun gør så godt. Dronningens nytårstale afsluttes altid med ordene ”Gud bevare Danmark”
Statsministerens nytårstale

Traditionen omkring statsministerens nytårstale stammer tilbage fra 1940, hvor den daværende statsminister Thorvald Stauning startede traditionen med at radiotransmittere sin nytårstale ud til den danske befolkning. I sin tale kommer han ind på årets større begivenheder, den aktuelle politiske situation og engang imellem bliver der lanceret større politiske planer for det nye år. I de sidste 20 år har talen været optaget og sendt i fjernsynet på årets første dag fra Marienborg.

90 års fødselsdagen

I mange danske hjem er kortfilmen ”90 års fødselsdagen” en stor del af traditionen nytårsaften. Den skal jeg også helst se hvert år. Den bærer originaltitlen ”Diner for One” og er en sketch, skrevet af den britiske forfatter Lauri Wylie tilbage i 1920. Med få undtagelser har den populære sketch været vist nytårsaften på DR siden 1980. Uanset hvor mange gange jeg har set Miss Sophie sige til butleren James ”The same procedure as every year”, og James vender sig om, og siger nok så nonchalant ”Well, I’ll do my very best” -  er det morsomt hver eneste gang.

Champagne og kransekage

Rådhusklokkerne i København ringer det nye år ind. De blev i øvrigt indviet natten til d. 1. januar år 1900. Hvornår markerer rådhusklokkerne årsskiftet? Dette spørgsmål har givet anledning til mange diskussioner i tidens løb. Det nye år markeres ved det første slag. Med det samme klokken har passeret tolv, er der tradition for, at vi skåler med hinanden og siger ”godt nytår”. De fleste foretrækker at skåle i champagne eller anden mousserende vin. Hertil er det populært at nyde kransekage, som man enten selv har bagt eller købt hos bageren. I de senere år har jeg hørt Danmarks radios pigekor synge Grundtvigs nytårssamle fra 1849 ”Vær velkommen, Herrens år”. Hos os kan man på dette tidspunkt allerede høre de første raketter og kanonslag ude på vejen.

Løjer og fyrværkeri

Nytårsaften kan alt ske. I gamle dage især, blev der lavet masser af nytårsløjer og tossestreger. Det er faktisk det jeg husker bedst, fra min barndom. Det kunne være at fjerne eller gemme hinandens brugsting. At se et juletræ, en havelåge eller cykel hejst op i toppen af flagstangen forekommer stadig.

Er jeg i tvivl, om det nu skulle være blevet nytår, skal jeg blot i minutterne efter midnat se op på nattehimlen. Det er en over 300 år gammel tradition, at skyde nytåret ind. Det er dog først tilbage i slutningen af 1800 tallet, at det fyrværkeri, vi kender til i dag, begyndte at blive måden, vi skyder nytåret ind på, og hvor det blev noget, der var tilgængeligt og til at betale, for den almindelige borger.

Mad til Nytårsaften

Nytårsmiddagen er en festmiddag hos de fleste. Det må godt denne aften være lidt ud over det sædvanlige. I mange danske hjem står den på torsk. I dagene op til nytåret kan man altid via aviser og tv få informationer om priserne på nytårstorsken, og om der er nok til alle. I dag har nytårstorsken dog fået skarp konkurrence af andre delikatesser som hummer, krebs og andre lækre fiskearter. Hvis man ikke har fisk på menuen, nyder mange suppe eller en lækker steg på denne særlige aften.

Vores nytårsaften

I Stoholm, hvor jeg bor, er det efterhånden en tradition, at vi er nogle naboer der går sammen. Vi skiftes til at lave maden. Fantasien blomstrer og alle mulige lækkerier har efterhånden set dagen lys til nytårsmiddagen.  I år er det hos os, og dermed os der laver hovedretten. Min mand bryder sig ikke om torsk, så det bliver noget andet lækkert. Vi starter med en drink og sammen hører vi Dronningens nytårstale. Klarer hun den nu lige så godt som hun plejer, eller er der rod i hendes papirer?  Mange af årets begivenheder, os imellem, bliver vendt denne aften og hvad vi skal lave af spændende ting i det nye år, bliver diskuteret. Flere har som regel nytårsforsætter, mere motion, mere grønt som regel noget med, at der skal strammes op. Ved midnat bliver der ikke sparet på krudtet, hele Stoholm bliver forvandlet til et stort ildhav af flotte farver, når raketter og andet fyrværkeri ryger til vejrs. Herefter mødes vi med naboerne i de andre huse, der ønskes ”godt nytår” og bliver inviteret ind på en lille ”ting”.

Når vi så kommer hjem hen på natten, er det altid spændende, om der har været besøg af naboens børn. Det kan være der er hejst et juletræ op i flagstangen, tandpasta på vinduer og døre? Heldigvis er der ikke tale om grove løjer, bare nogle der har moret sig, med at drille lidt.

Nem opskrift på kransekage til nytårsaften

Dej:              

• 1000 g ren rå marcipan           
• 400 g flormelis               
• 1,5 pasteuriseret æggehvide             

Glasur:

• 1 pasteuriseret æggehvide
• ½ spsk eddike
• 150 g flormelis

Rul dejen til stænger ca. 2 cm tykke, skæres i 9 stykker a 8 cm, 12 cm, 16 cm osv.
Bages 8-10 minutter ved 225 grader. De kolde ringe sprøjtes med glasur og sættes sammen.
Denne portion er til 16 personer og giver 9 ringe.