Tradition for æg

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.03.16
Der kom et brev med posten.

Det var fredag i uge 7. Efterhånden er det ret sjældent, der kommer et brev, efter at den digitale post er slået igennem. Det lignede slet ikke det sidste brev, jeg fik, det var nemlig en fartbøde. Jeg studsede lidt, for der var ingen afsender på dette brev.

Jeg åbnede brevet og opdagede det skønneste gækkebrev. Jeg tror aldrig, jeg har fået et gækkebrev med posten før. I et rigtigt gækkevers stod der: Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker, og så fem ( . . . . . ). Gækkebrevet var blåt, så jeg ringede til min svigerdatter, og gættede på Sofus, mit ældste barnebarn.  –Men nej, hun siger så. Har du kun fået et? Ok, så kommer der nok et mere i morgen. Det du har fået, er fra Malou, lillesøster til Sofus. Ganske rigtig, der kom et om lørdagen fra Sofus. I det stod der et helt andet vers som lød: Mit navn de(.)  s(.)år med lopper, pas på de ikke hopper ( . . . . . ). Den var svær.

Jeg fik lyst til at vide noget mere om gækkebreve, og blev inspireret af bogen Vintergæk og sommernar af Margit Brandt. At skrive gækkebreve er en gammel tradition, som stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Dengang var der gækkevers til. Versene kunne handle om alverdens ting – højtidelige, morsomme og spøgefulde vers. Mest naturligvis om at gække, altså narre, men også om forårets komme og dermed vintergækken.

Påskens traditioner

Traditionen foreskriver, at har man ikke gættet fra hvem, man har fået et gækkebrev, skal man give vedkommende et påskeæg. Ups. Jeg har et problem, jeg gættede ikke, det var Malou gækkebrevet kom fra.

Påskeugen midt i foråret er nu mest fri tid. Påskeugen fyldes med traditioner knyttet til frugtbarhed og grøde, liv og vækst. Vi maler påskeæg, vi pynter med kyllinger, sår karse og bringer påskeliljer og birkegrene ind i krukker. Nogle skikke, knyttet til påskens forskellige traditioner i det gamle bondesamfund, er for længst gået af mode. Ved du f.eks. hvad ”Skidne æg” er, og hvorfra det stammer?

Skik og brug

I mit barndomshjem, jeg er opvokset på en gård på landet, var påsken også fyldt med mange traditioner. Især fik vi mange æg, og vi hentede dem selv ude ved hønsene. Vi pustede blommen og hviden ud ved hjælp af to små huller, et i hver ende af ægget. Derefter blev ægget dekoreret med farver og hængt op eller givet væk som gave. Salmonella, tænker man i dag?  Risikoen er heldigvis minimal. Vi kogte også æggene med skal på, og kom frugtfarve i vandet. De blev meget flotte.

I mit hjem fik vi altid ”Skidne æg”. Jeg laver det stadig, og det smager fantastisk. Det lyder godt nok som en utiltalende ret, men intet er mere forkert. ”Skidne æg” er en skøn frokostret, der består af halve smilende æg i sennepssovs pyntet med karse. Et smilende æg, hvor blommen ikke er blevet hel hård, skal koge i syv minutter. Sennepssovsen laves som bechamelsovs, men med den sennep, du bedst kan lide. Pyntes med karse og spises med rugbrød.

Jeg har spurgt min mor, hvor denne tradition stammer fra. Til det svarede hun: Det er skik og brug.

Skik og brug siger således, at påskeægget skal gemmes til Påskedag. Det er længe at vente, når butikkerne sælger påskeæg mindst en måned i forvejen. Påskelørdag kaldtes også ”Skiden lørdag”, fordi det var vaskedag. Historisk var det den eneste tid på året, hvor almindelige mennesker spiste æg i store mængder, og det var festmad. Prøv med ”Skidne æg” til frokost på lørdag.