Tegneserier for voksne

Jeg har været ivrig læser af tegneserier så længe jeg kan huske og havde som barn lavet en aftale med den lokale bogbus om, at de nyeste tegneserier blev lagt fra til mig - naturligvis efter bibliotekaren havde læst dem først. I begyndelsen var det mest Lucky Luke og Asterix samt Anders And - Carl Barks er nu engang den bedste - senere var det Blueberry, jeg tog med på tur i Det vilde Vesten og Linda og Valentin, jeg rejste ud i rummet med.

Desværre tog tegneseriemarkedet et gevaldigt dyk i 90'erne, hvor der ikke udkom særligt mange nye tegneserier. De gamle klassikere var efterhånden også kun i stand til at levere ret tynde historier. Der var heller ikke mange forlag, der udgav tegneserier i de år, og det var mest de sikre kort, der blev satset på. Det betød også, at mange serier aldrig blev færdigudgivet - jeg tænker bl.a. på dig, Ridder Goodwill.

Det ændrede sig heldigvis i løbet af de første år efter årtusindskiftet. Nye forlag begyndte at udgive både nye serier og at samle op på mange af de uafsluttede serier (tak for at færdiggøre Ridder Goodwill, Donovan Comics), der især bestod af franske og belgiske udgivelser og også de gamle forlag vejrede morgenluft.
I de senere år er betegnelsen grafiske eller tegnede romaner blevet brugt til at beskrive en ny type af tegneserier, der oftest udgives i mindre formater end de klassiske serier og som eksperimenterer mere med stilen i tegningerne og temaerne i historierne, der ofte er mere alvorlige end tidligere.

Tegneserier har aldrig kun været for børn, og der kommer stadig flere udgivelser, der i stil og indhold udfordrer den klassiske opfattelse af tegneserier og som udforsker grænserne for, hvordan man kan fortælle en historie. Hollywood har også fået øjnene op for tegneserierne, hvilket har affødt en mængde superheltefilm – ikke alle er lige gode – og også andre film og tv-serier.

På Hovedbiblioteket i Viborg har vi et tegneseriebibliotek, der har et rigtig godt udvalg af serier på både dansk og engelsk. Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, så her er nogle forslag.

Gamle klassikere i moderne klæder

• Linda og Valentin – en af mine gamle og nuværende yndlinge. Vi følger rumtidsagenterne Linda og Valentin i et klassisk rumeventyr med fantastisk fortællelyst og eventyrlige tegninger med beske kommentarer til samfundet og menneskets tåbelighed. Er netop kommet i en række samlede udgaver med ekstramateriale.
• Konvojen – mere moderne version af science fiction fortællingen men med mange ligheder til Linda og Valentin. I denne serie følger man Navis, det eneste overlevende menneske fra et nedstyrtet rumskib. En mere actionpræget fortællestil end Linda og Valentin men også her er der kritiske betragtninger om samfundet – i det første bind føres den globale opvarmning f.eks. til sin yderste konsekvens. Undgå prequel'en, serien "Navis' barndomsår", der i bedste fald er middelmådig.

Set på TV

• The Walking Dead - et spin over de klassiske zombiefilm, hvor man følger de overlevende efter filmen slutter. Serien er flot tegnet – holdt i sort-hvid – og med konstant skiftende relationer mellem hovedpersonerne, som der også tyndes godt ud i undervejs. Serien er netop kommet i en række samlede udgaver og er på engelsk.

God tegneserie - fremragende film

• KickAss – alle der har læst superhelteserier har vel på et eller andet tidspunkt tænkt, at det burde være muligt for et almindeligt menneske at være superhelt. I KickAss får vi et bud på, hvad resultatet kunne blive. Fyldt med action, blod og humor er tegneserien fremragende og filmen er mindst ligeså god.

Alternative superhelte

• The boys – serie, hvis bærende præmis er spørgsmålet ”Hvis man har gudelignende kræfter, er der så nogen grund til at følge samfundets normer og regler”? Superheltene i denne serie er næsten umulige at skelne fra skurkene. De er folk på et gigantisk egotrip, der skader mere end de gavner, og ”collateral damage” er mere reglen end undtagelsen i deres redningsaktioner. Gruppen ”The Boys” forsøger at kontrollere superheltene og stille dem til regnskab for deres handlinger – men hvem vogter vogterne?