En kold februar aften

Der var vist heller ikke mange besøgende på biblioteket – uden for biblioteket holdt der kun et par cykler og en bil med frosne ruder.

Jeg gik indenfor i varmen og op på mit kontor. Et øjeblik efter hørte jeg tyverialarmen gå i gang. Var det mig, der havde aktiveret den. Næppe. Der er ikke alarm på mit kontor og jeg var gået ind gennem publikumsområdet. Nu så jeg, at døren ind til chefernes kontor stod åben. Jeg kiggede ind og så en masse papirer ligge på gulvet.

Jeg kunne overhovedet ikke tænke i den larm, så jeg skyndte mig ned i kælderen og slog alarmen fra – da jeg kom op igen, var der 3 personer, som var på vej ud. De var vist de eneste på biblioteket

”Stop!” råbte jeg – og de 3 personer standsende. Det var en ung dame, en ung mand og en ældre mand.

”Er der nogen af jer, der har været oppe på chef-kontoret?” Det var der ikke!

Den unge dame var i en tyk blå vinterfrakke, som hun havde åbnet her inde i varmen. ”Jeg er lige kommet. Jeg skulle bare aflevere nogle kriminalromaner, som var ved at blive for gamle. De ligger derovre.” sagde hun og pegede over på en af bogvognene med sin bilnøgle, som hun holdt hånden.

Den unge mand, så lidt forsømt ud. Han havde en mørkegrå hættetrøje på, som ikke så særlig varm ud.  ”Jeg har siddet herinde hele aftenen. Min kæreste har smidt mig ud for nogle dage siden – og jeg sover hos en af mine venner, men han har ikke meget plads. Jeg har læst et par tegneserier og var faldet i søvn, da alarmen lød.”

Den ældre mand var klædt godt på med stor vinterfrakke og sorte gummistøvler og han havde en gammel lædermappe under armen ”Min bror sendte mig først på aftenen en besked om, at vores grandfætter var død og der var en nekrolog i avisen. Jeg har hverken set eller hørt noget til ham i mange år. Jeg tog ned for at læse den i avisen, men avisen var væk. Jeg har ledt efter den overalt. Det sker simpelthen for tit, at aviserne bliver stjålet.”

”Hvor længe skal vi egentlig stå her?” spurgte den unge dame. ”Øh, kommer politiet farende om lidt?” spurgte den unge mand og så nervøs ud. ”Ja, min kone bliver sur, hvis jeg ikke er hjemme klokken ti ” tilføjede den gamle mand.

Ja, ja, sagde jeg. De 2 af jer kan bare gå, men den tredje vil jeg godt tale lidt mere med.