Værter med hjerter besøger Flyfabrikken - AFLYST

Foråret byder på flere Værter med hjerter - denne gang besøger vi Rasmus Johansen på Flyfabrikken.

Rasmus Johansen byder velkommen på Flyfabrikken i Fly. En fabrik, hvor der konceptudvikles, projektudvikles, laves festivaler, designes, udbydes offentlige koncerter, kreeres udstillinger, skrives, oplyses, tænkes i børn, leges, udvikles mennesker, udtænkes platte filmideer, indspilles skævbenet musik, produceres radio, samarbejdes med institutioner og meget meget mere.

Den 10. marts klokken 14-15.30 er der frivillighed på hjertet. Musiker Rasmus Johansen vil fortælle om blandt andet den musical han har lavet for børn om Jeppe Aakjærs liv, om Circus Højdeskræk og om vigtigheden af frvillige kræfter i lokalsamfundene.

Rasmus byder velkommen på Flyfabrikken - en nedlagt skole, som nu er omdannet til kulturhus - hvor dagens samtalesalon skal omhandle frivillighed. Kender du ikke i forvejen til samtalesaloner, kan du læse mere om konceptet her.

Viborg Bibliotekerne er med til at møde gæsterne med et smil på læben og sammen med Rasmus Johansen sørger vi for at stille lidt godt frem til ganen, samt at alle føler sig i godt selskab.

Er du nysgerrig på at vide mere om alle de ting Rasmus beskæftiger sig med, og har du lyst til at møde nye mennesker og få en god snak om foreningsliv og frivillighed, så book billet på Viborg Bibliotekernes hjemmeside eller i udlånet på en af Viborg Bibliotekernes mange biblioteker.
Der er fri entré, men tilmelding nødvendig pga. et begrænset antal pladser.

Arrangementerne laves i samarbejde mellem Kulturselskabet og Viborg Bibliotekerne og afholdes på Flyfabrikken, Dåsbjergvej 75a, 7800 Skive.

For mere information kontakt Jeanne Harboe på tlf. 41719036 eller jesh@viborg.dk.