Hvor går du hen for at finde svar?
Bibliotekaren der IKKE ved alt
En sen eftermiddag på børnebiblioteket overhørte jeg tilfældigt en far fortælle sin datter, at hun bare skulle spørge bibliotekaren, for bibliotekarer ved alt. Så ser man mig sidde der bag skranken i udlånet med krummede tæer og en bange anelse om, at pigen spørger om noget, jeg ikke ved. Heldigvis, som bibliotekar, ved jeg, hvor jeg kan finde svar, hvis min egen viden ikke rækker – men det er jo sejest at kunne svaret.
Umiddelbart vil jeg ellers ikke kalde mig selv uvidende, men jeg befinder mig tit i situationer, hvor jeg mangler svar på små og store spørgsmål. Måske kommer det sig af at jeg er blevet husejer denne sommer. For med et hus på næsten 100 år bliver jeg udfordret i renoveringen af skæve gulve, løse tagplader og en stor have med tusindvis af planter, hvoraf jeg kender navnet på fire. Hvis man altså tæller de to birketræer med.
Vi mennesker går forskellige steder hen for at finde svar. Nogen spørger helst deres nabo, nogen søger på nettet og nogen går på biblioteket. Nu er dette ikke en opfordring til, at du skal komme ned på biblioteket og spørge mig om forskellige tapetseringsteknikker, men på biblioteket kan man nu engang finde mange svar.
De små spørgsmål
”Hvordan tapetserer man?”, og ”Hvilken maling bruger man til trælofter?” er søgninger, der fylder min søgehistorik i Google. For Google er simpelthen den bedste elektroniske ven i sådanne situationer. Man bliver guidet via gør-det-selv videoer på YouTube, man kan læse artikler og blive klogere af andres erfaringer. Google tager dig under armen og giver en rundtur i alt, der omhandler tapet, hvis det altså er det, man har brug for.
Med den smarte lille følgesvend smartphonen, er det nemt at finde svar på alt mellem himmel og jord ved en enkel søgning på Google. Men er det nu også altid den bedste strategi? Hvis man sidder og skal bruge informationer omhandlende Brexit, medicinsk cannabis, Enigma eller lignende, så er svaret selvfølgelig nej.
Studieopgaven
Mange studerende sidder i øjeblikket og skriver eksamensopgaver, studieretningsprojekt og mindre opgaver. En undersøgelse lavet i forbindelse med projektet ”Studieunivers” viser, at gymnasieelever ikke vil bruge unødig tid på søgning af kilder til deres opgaver. Eleverne vil hellere ændre fokus i opgaven, end at bruge tid på at finde de rigtige kilder, og eleverne gav desuden udtryk for, at 15 minutter var den tid de ville bruge på at finde information til deres større skriftlige projekter. 15 minutter. Som bibliotekar får jeg lyst til at sænke brillerne lidt længere ned på næseryggen i en bebrejdende gestus. For 15 minutter er ikke nok til at kunne nå i dybden med en søgning, medmindre du er en søgehaj med en klar afgræsning af sin materialebehov og en i forvejen stor viden om emnet.
Det store problem for mange studerende og lånere er ikke manglende adgang til viden og litteratur. Deres udfordring er snarere at navigere i informationsstrømmen og at blive inspireret til at læse og lære. Muligheder er stillet til rådighed, men hvordan griber de dem og sikre kvaliteten i det, de finder? En god investering i sin opgave er at søge hjælp på biblioteket, for her er der mange ressourcer til rådighed og ikke mindst kyndig vejledning.
Book-En-Bibliotekar
Ved Viborg Bibliotekerne er vi et team bibliotekarer, der står klar i hverdagene fra kl. 14-18 for at hjælpe brugere og studerende med deres søgemuligheder. For nylig havde jeg en booking med en ung studerende, der skulle skrive opgave om epidemier. Han vidste ikke, hvilken epidemi der var bedst at fokusere på, når han skulle bruge statistikker. Mit svar var kort: pest eller kolera - og han fik fornøjelsen af at gå derfra med en liste over gode kilder om den sorte død i 1700-tallet. Som bibliotekarer ved vi, hvor det er bedst at lede; hvilke kanaler der giver mening indenfor mange forskellige emner, og hvordan du får succes med at finde det, du søger.
Derfor er mit budskab kort og godt: Book en Bibliotekar – Vi står klar!
Du kan læse mere om ordningen eller booke en tid på www.viborgbib.dk/b1b