Et glemt kapitel?

”Hvad er en slave? ” Således spurgte min 5-årig søn, da jeg en aften ved spisebordet berettede om den fantastiske, men barsk roman ”Haabet: 1787-1825” af Mich Vraa. En historisk roman, som omhandler Dansk Vestindien og den transatlantiske slavehandel. Jeg tav og tænkte så det dundrede over, hvordan jeg skulle forklare ham betydningen af et ord, som har så meget grusomhed og menneskeforagt i sig. Ja, hvad ville du have svaret?

Danmark som slavenation

Sandt at sige, så har jeg aldrig tænkt dybere over den danske rolle i slaveriets historie. I min folkeskoletid kan jeg svagt fremmane en historietime i 4.-5. klasse omkring Danmarks tid som slavenation, og min lærers kommentar om, at USA fik øerne for en slik. Bogen ”Haabet” vakte imidlertid min nysgerrighed for perioden, og jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg i min søgen efter mere viden brugte Google og Wikipedia. Jeg fandt bl.a. frem en artikel bragt af Danmarks Radio, hvor jeg læste, at det i år er præcis 100 år siden, at Danmark solgte øerne St. Thomas, St. Croix og St. John til USA. Et salg, der satte punktum for Danmarks næsten 250-årige periode som kolonimagt i Vestindien.

Jeg mener ikke, at dette er en mærkedag, vi som danskere kan være stolte af. Man kan være så fræk at påstå, at Danmarks fortid som slavenation er blevet skubbet langt ind under gulvtæpperne i de danske hjem, hvor rørsukker, vanilje, kaffe og bomuld er en selvfølgelighed. For den danske rolle i slaveriets historie understøtter ikke danskernes nutidige selvbillede som en særligt humanistisk nation.

Jeg gravede dybere. Denne gang i en mere kildekritisk historiebog fra biblioteket. Jeg skulle jo nødig falde i unåde ved mine kolleger. Her fandt jeg ud af, at Danmark var den syvende største slavehandlernation, der deltog i den transatlantiske slavehandel. Til min forbavselse var det først i 1848, at slaveriet blev endelig ophævet. I tiden op til slavehandlens afskaffelse ved lov i 1792 til implementeringen i januar 1803 handlede danskerne med flere slaver end på noget andet tidspunkt i historien. Kolonierne skulle sørge for, at slavebefolkningen kunne reproducere sig og holde et fast antal på øerne i fremtiden.

”Haabet”

Med bogen ”Haabet” tager Mich Vraa os med tilbage til tiden, hvor slavehandlen var på sit højeste og hvor de Dansk Vestindiske øer lagde jord til en grusom og menneskeforagtende udnyttelse af afrikanske slaver. Slaver, som var med til gøre Danmark til en af Europas rigeste lande.

Romanens omdrejningspunkt er den stolte fregat, Haabet, som i en ulyksalig sejlads i 1787 bliver udsat for mytteri, begået af et par hundrede slaver fra Guldkysten under fregattens rejse mod Caribien. Et mytteri, som får livsvarige konsekvenser for alle ombord, og hvor man følger Kaptajnens og Skibslægens skæbner tæt. Mich Vraa har skrevet en fortælling i et tankevækkende spind af dagbogsnotater, breve, logbøger og officielle dokumenter, som suger læseren ind i fortællingens midte og Danmarkshistoriens grusomheder. En historie, som for mange er et glemt kapitel.

Historien skal formidles

Som bibliotekar er det næsten en naturlov, at man går op i nørderi og fordybelse i forskellige emner. Det er indkodet i mit DNA. Derfor elsker jeg personligt historiske bøger som ”Haabet”. En genre, der er med til at formidle fortiden på en appetitlig og levende facon. De belyser og formidler en historisk periode med fiktion og vækker min fascination for nye historiske temaer.
Det samme forsøger Danmarks Radio gennem deres store 2017 satsning med ”Historier om Danmark ”-serien. Danmarks Radio har formået at bænke i omegnen af 1 million seer foran tv’et ved hjælp af historisk fiktion og fortællinger. Og jeg sad da også med benene slået op i sofaen og fulgte med, da skuespiller Lars Mikkelsen fortalte om Egtved-pigen, jægersamfundet og handelsruterne gennem Europa.

Til efteråret, når anden del af den succesfulde serie kører over skærmen i de danske stuer, står Danmarks Radio, Slots- og Kulturstyrelsen, Museer og Bibliotekerne klar til igen at formidle Danmarkshistorien på mange forskellige platforme. Denne gang tages der hul på 1500-tallet til år 2000, som gemmer på mange glemte, men vigtige begivenheder i historien om Danmark.

Viborg Bibliotekerne formidler historien

Som bibliotekar ved Viborg Bibliotekerne kan jeg selvfølgelig ikke holde fingrene fra også at sætte mit præg for formidlingen af historien på biblioteket. Viborg Biblioteker er så heldige at lægge hus til en udstilling og to spændende foredrag om kolonitiden i september. Jeg ser personligt frem til at få besøg af Mich Vraa onsdag 13. september på Hovedbiblioteket i Viborg og høre om hans research i forbindelse med hans forfatterskab og romanen ”Haabet”. Tirsdag 19. september gæster arkitekt Ulla Lunn Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, hvor hun fortæller om de Vestindiske Øers historie ud fra øernes arkitektur, landskab og sin egen familiehistorie: Ulla Lunns 4xtipolefar Jens Michelsen Beck var korttegner og ejer af både plantage og slaver. To vigtige oplæg, som trækker et glemt kapitel frem i lyset.

Tilbage ved spisebordet fik jeg aldrig svaret min søn på hans spørgsmål. Men jeg ser frem til efteråret, når DR viser deres fremstilling af kolonitiden på DR1. Der skal han i hvert fald sidde med i sofaen, og forhåbentlig bliver vi sammen lidt klogere på historien.

Materialer
Reservér
  • Bog

Haabet : 1787-1825

Af Mich Vraa (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Slavernes slægt

Af Alex Frank Larsen (f. 1946) (2008)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Danske tropekolonier : i kølvandet på Galathea

(2007)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Slavernes børn : en historie om Dansk Vestindien

Af Palle Petersen (f. 1943) (2016)
Læs mere