Følg, del og vurdér

19.04.17
Torsdag den 20. april kommer der nye muligheder på hjemmesiden, så du f.eks. kan følge din yndlingsforfatter og få anbefalinger målrettet dine interesser.

Du vil kan møde de nye muligheder på forskellige områder af hjemmesiden, herunder ved søgeresultatet, på materialesiderne og din lånerstatus.

Kort om de nye muligheder

Du skal logge ind på hjemmesiden for at få det fulde udbytte af de nye muligheder.

Når du er logget ind, vil du fremover få mulighed for at

  • Få besked, når vi får nye materialer af en bestemt forfatter eller om et bestemt emne. Det gør du ved at abonnere på f.eks. en søgning, du har lavet.
  • Lave dine egne huskelister, så du kan genfinde de gode bøger om dine interesser.
  • Dele dine huskelister med andre brugere - både på vores hjemmeside og Facebook
  • Møde anbefalinger af bøger, film mm. på baggrund af dine hjemlån og lister.
  • Give materialerne stjerner fra 1 - 5 ud fra, hvor godt du har syntes om dem.

Torsdag den 20. april vil der blive lagt vejledninger i brugen af de nye muligheder på hjemmesiden.

Det kommer også

  • Antallet af reserveringer på de enkelte materialer er nu korrekt. Før stod der altid "0 reserveringer". Det er nu erstattet af de korrekte antal.
  • Mulighed for at logge på med nem-id
  • Mulighed for personer over 18 at oprette sig som bruger/låner med nem-id.
  • Materialetype og forfatter vises på liste over hjemlån