Historien om en mur

Forestil dig, at der blev bygget en kæmpe mur tværs gennem din by, og at du i mange år ikke måtte se hverken familie eller venner, som tilfældigvis boede på den anden side af muren. Det kan man ikke rigtig forestille sig, vel?

Men i 1961 blev der som bekendt bygget sådan en mur i Berlin, og den fik overordentlig stor betydning for mange menneskers liv de næste 28 år. Murens funktion var først og fremmest at forhindre østberlinerne i at flygte til Vest Berlin, men den blev også et symbol på Den kolde krig, som blev voldsomt optrappet der i starten af 1960’erne.

Samme år i maj 1961 blev jeg født i en lille landsby nord for Limfjorden cirka 700 kilometer nordvest for Berlin. Jeg voksede op i frie og trygge kår ganske uvidende om denne mur. Jeg ved ikke, hvornår jeg hørte om muren første gang, men det var måske i gymnasietiden, hvor jeg skrev opgaver om bl.a. Cubakrisen og Den kolde krig.

Bevæbnede grænsevagter og advarselsskilte

Men inden da, i sommeren 1977, var jeg på en uges sprogskole i Østrig sammen med en flok andre 15-16-årige. Vi kørte i bus og overnattede et sted i Tyskland på vejen derned. Det var åbenbart tæt på grænsen til Østtyskland, for buschaufføren kørte i hvert fald en lille omvej, for at vi kunne se den bevogtede grænsepost. Og det gjorde et kæmpestort indtryk på os alle sammen.

Der blev pludselig meget stille i bussen, da vi så advarselsskiltene om ikke at krydse grænsen og de østtyske grænsevagter, som var bevæbnede med maskingeværer. Det var faktisk ret skræmmende, husker jeg, og vi var flere, der åndede lettet op, da vi vendte tilbage til komfortzonen og fortsatte sydover mod Østrig.

Wind of Change: Sangen som hyldede friheden

I de 28 år muren stod i Berlin, lykkedes det godt 5000 østtyskere at forcere den, inden forandringens vinde blæste ind over de østeuropæiske kommunistregimer i 1989. Tv-billederne fra murens fald den 9. november og de tusindvis af glade og frie berlinere har brændt sig fast på nethinden hos mange af os.

30 år efter i november 2019 kunne vi genopleve episoder fra netop denne periode med Peter Ingemanns dokumentarserie ”Jerntæppets fald”, som blev vist på tv. For mig blev det også et genhør med det tyske band Scorpions og sangen ”Wind of Change”, som var en hyldest til friheden, og som nærmest blev et symbol på murens fald. Jeg havde næsten glemt sangen, indtil den tonede ud af fjernsynet i sidste afsnit. Et særligt minde, for den var faktisk én af mine yndlingssange dengang.

Take me to the magic of the moment
On a glory night
Where the children of tomorrow dream away
In the wind of change
/ Scorpions

Forelsket i Berlin

20 år efter murens fald besøgte min mand og jeg for første gang Berlin. Det var kærlighed ved første blik, og vi mærkede virkelig historiens vingesus i byen. Tænk sig, at nogen har levet på en SÅ anderledes og ufri måde, SÅ tæt på os, uden at vi egentlig har tænkt over det i vores hverdag.

Vi er siden vendt tilbage til Berlin mange gange og opdager nye steder hver gang. Det er en fed by på alle måder.

Frihed er ingen selvfølge – en musikalsk tidsrejse

I dag er det så 30 år siden, at det delte Tyskland blev genforenet, og det er værd at reflektere lidt over. Derfor har vi spot på emnet i Gudenåhuset i Bjerringbro. Du kan rejse med på en musikalsk tidsrejse med Thurø Musikteater som guide. De tager os med på en tur gennem det sidste århundrede med sange fra øst og vest, på tysk, jiddisch, dansk og engelsk og levendegør Berlinmurens historie på ny.

Forestillingen, som hedder ”Berlin – frihed er ikke en selvfølge”, er inspireret af én af de medvirkendes egne oplevelser og minder fra Berlin, hvor hun tidligere har boet. Forfatter Jesper Clemmensens bog ”Flugtrute Østersøen” har ligeledes bidraget til inspiration for teaterforestillingen. Denne bog kan naturligvis lånes på Viborg Bibliotekerne sammen med andre bøger om Berlinmuren og beslægtede emner, hvis man vil vide mere.

På viborgbib.dk kan man købe billetter og læse mere om forestillingen, som spilles i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek torsdag den 12. marts. Arrangørerne er Gudenåhusets Brugergruppe, Viborg Bibliotekerne og Viborg Teaterforening.