Med GPS til Berlin
Alligevel tændte vi for GPS’en – hos os kaldet Gertrud – bare sådan for alle tilfældes skyld. Syd for Kielerkanalen var det tid at dreje fra A7 og fortsætte østover – men pludselig ville Gertrud have os til at fortsætte ligeud. Det skulle hun nu ikke bestemme, var vi enige om, så vi kørte efter Neumünster som de andre gange. Men efter blot nogle få hundrede meter havde Gertrud ændret ankomsttiden til en time senere. Nå, okay så! – Vi vendte vognen og kørte tilbage på motorvejen mod Hamburg – og ankomsttiden blev ændret igen – denne gang med en halv times forsinkelse.
I Hamburg skulle vi iflg. Gertrud tage afkørsel 20 (eller et andet nummer, kan ikke huske det præcist) – men da vi kom dertil, ændrede hun igen ruten og ville have os ligeud! Men da vi jo vidste, at vi snart måtte skifte retning, valgte vi alligevel afkørsel 20. Og kom på en halv times ufrivillig sightseeing i Hamburg, inden vi omsider kom frem til motorvejen fra Hamburg til Berlin. Pyha - endelig kunne vi ånde lettet op og bare køre gerade aus mod Berlin de næste 250 km. Troede vi!
Efter ca. 40 km. ville Gertrud have os væk fra motorvejen. NEJ, der må sg… være noget galt, siger gemalen og finder ud af, at Gertrud er indstillet til at ”Undgå trafik”, hvilket han så vælger at slå fra. Men ganske rigtigt, efter få minutter havnede vi i en kø - og sådan gik det så de næste 100 km. – ind og ud af diverse køer pga. vejarbejde. På et tidspunkt flettede to motorveje sammen og så gik trafikken næsten helt i stå.
På dette tidspunkt var gemalens tålmodighed også sådan ca. gået helt i stå, så Gertruds Undgå trafik-funktion blev slået til igen og straks blev vi gelejdet væk fra motorvejen af den første den bedste afkørsel. Og havnede ude i noget, der kunne minde om udkants Danmark gange 10. Vi mente nu at være i det tidligere Østtyskland og kørte igennem nogle ret altmodische småbyer – et sted var der vejarbejde og omkørsel, men det kendte Gertrud ikke noget til, så selv hun blev forvirret og ville have os til at vende vognen!
MEN omsider kom vi da frem til en ny motorvej (eller var det den samme?) og kørte derefter lige ind til centrum i Berlin uden flere forhindringer – kun ca. 1½ time forsinket i forhold til den oprindelige plan!
Tja – et eller andet sted er det jo ret imponerende, hvad sådan en GPS-ting kan finde ud af via satelitter – altså at der f.eks. er vejarbejde forude med risiko for kødannelse osv.
MEN jeg savnede nu én ting på denne køretur til Berlin! På bibliotekerne har vi stadig sådan nogle gammeldags – hvad er det nu de hedder? – jo, vejatlas og kortbøger og den slags! Da vi kørte væk fra motorvejen i det tidligere Østtyskland, kørte vi jo nærmest rundt i blinde og anede ikke, hvor vi var – tænk hvis der pludselig ikke havde været satelitforbindelse?
Så næste gang vi kører ud i Europa – eller Danmark for den sags skyld – så husker jeg lige at tage sådan et kort med – om ikke andet så for overblikkets skyld. Har du ikke selv et vejatlas, så lån et på biblioteket, når du skal på tur. Stol ikke 100 % på Gertrud og hendes lige, selvom også hun er rar at have med – ikke mindst i storbyen!