Børn og sprog
Sådan begyndte en temadag om sprogstimulering som jeg har været på i efteråret i Aalborg:
- Det er først i børnehavealderen, at der kan ses store forskelle på børns sproglige kompetencer?
- Voksne kan sige op til 100 ord i minuttet?
Det er et par af de spørgsmål som jeg skulle forholde mig til på tipskuponen – hvorvidt de var sande eller falske.
En ekspert fra forskningscentret VIA Læring & Undervisning i Aarhus holdt et oplæg omkring sprogtilegnelse. Et fascinerende oplæg. Vidste du fx, at børn i 6 års alderen allerede kan være op til 2 år bagud i forhold til deres jævnaldrende? At voksne faktisk kan sige op til 200 ord i minuttet. Sikke en udfordring vi giver børnene i at opfange og forstå, hvad vi siger.
Det får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er at tale og lege med sit barn - og det allerede fra, når barnet bliver født. I de første år sker der en eksplosiv sprogudvikling – en sprogspurt selv ikke den tidligere verdensmester i 800 meterløb Wilson Kipketer kan følge med i. Forskning viser, at når barnet først kommer i skolealderen, kræver det en ekstra stor indsats at indhente det tabte sproggab. Det gav for mig virkelig stof til eftertanke.
Jeg er selv mor til to børn – en datter på 3½ år, og en søn på 5 ½ år. Jeg oplever selv, at det kræver meget af mig som mor at få talt med mine børn hver dag, når man selv kommer træt hjem fra arbejdet. Ikke at forfalde til det nemme at give dem en iPad eller installere dem foran tv’et.
Nogle gange når vi kommer hjem, sætter jeg mig sammen med børnene og får et stykke frugt eller en bolle. Her oplever jeg, at jeg kan fordybe mig i deres hverdag. Det skaber en vis ro, at vi sammen sidder der. Nogle gange gør jeg faktisk også det, at jeg sidder på en skammel ude på toilettet, mens børnene får ordnet diverse toiletbesøg. Lyder måske ikke så charmerende, men som småbørnsmor er det en del af de daglige glæder at være fælles på toilet. Børnene synes, det er enormt hyggeligt. Nå, men jeg oplever her, at der ofte kommer ting frem fra børnene som ellers ikke ville komme frem. Jeg får en dybere snak med dem, når jeg har dem på tomandshånd.
I weekenden har jeg haft en fantastik oplevelse. De har set et tv-program om dyrene på landet. Ja, jeg indrømmer det. Jeg forfalder også til det lette, så selvfølgelig får min børn lov til at se fjernsyn og sikkert også lidt for meget en gang imellem. Nå, men under aftensmaden spørger min søn pludselig ud af det blå: ” Moaaar, hvorfor får kalvene gule mærker i øret?”, ” ” Hvor mange måneder ligger babyen inde i koens mave?”. Vi snakker lidt om det og jeg prøver på bedste vis at forklare mig. Der bliver ved med at dukke spørgsmål op. Programmet skjulte ingenting for børnene. I programmet viser de, at en kalv bliver født og det affødte et spørgsmål omkring, hvad det var, der hang ud af koen bagende efter fødslen. Herligt. Heldigvis er vi så heldige, at mine forældre har en gård med køer, så vi afsluttede emnet med at ringe til bedstemor og bedstefar, som kunne hjælpe os med at besvare de lidt svære spørgsmål.
Det er en forunderlig rejse og sommetider en morsom rejse at deltage i børnenes sprogrejse. Jeg må tage mig selv i ikke at komme til at grine højt, når min datter ser bedende på mig og beder om ”Onkel Reje Whip” oversat til mirakel whip – måske hun har set lidt for meget Onkel Reje fra Ramasjang. Eller når min dreng skal være fin, hvilket indbefatter strithår og voks i håret, på et tidspunkt kom til den konklusion, at håret måtte vokse, når han fik voks i det.
Min søn har i børnehavetiden øvet sig på det med modsætninger. Vi snakkede en dag omkring at lufte ud i huset. Da jeg senere lukkede vinduerne konkluderede han, at jeg nu måtte lufte ind. I samme boldgade konkluderede min datter, at modsætningen til at fryse ned måtte være at fryse op.
Min datter har også erfaret at det samme ord kan have flere betydninger. Vi leger tit ”Skibet er ladet med..” hjemme hos os, og en af hendes ynglings ting, som skibet er ladet med er frugter. For hende kan en pære kun være frugt, så da jeg snakkede om at skifte pæren i lampen kiggede hun mærkelig på mig. ”Moaaar altså, pæren er i frugtskuffen i køleskabet”, og hvad skulle pæren egentlig oppe i lampen. Ikke nemt, når jeg kommer til at kalde lyspæren for en pære.
Sikke en udvikling rent sprogligt der sker for begge mine børn. Ovenstående eksempler viser, hvordan de øver på sproget og smager på ordene. Jeg skal øve mig i at huske at give dem tid til at formulere sig, stille spørgsmål og forme hele sætninger. At lade dem bruge 30 – 60 sekunder på at formulere sig, så de får lov til at udforske det til tider kryptiske sprog.
I øjeblikket er det store hit hjemme hos os alfabetbogen ”Sigurds ABC” af Sigurd Barrett. Det er skøre og sjove rim med gode illustrationer, som kan give anledning til en god snak om, hvad børnene ser på billederne. En anden rim - og remsebog som jeg kan anbefale er ”Hr. Gummihammer og andre børnerim om kroppen” af Karen Filskov. Det er nogle virkelige morsomme remser. Vi støder på Tommy Termostat, Kanonkongen Karlo mv. som hver især fortæller om kroppen. Ellers bliver der læst bøger om vilde dyr, Disneys ”101 dalmatinere”, ”Et værre cirkus” af Peter Gotthardt for slet ikke at tale om Mimbo Jimbo bøgerne af Jakob Martin Strid, som er helt tyndslidte.
Lad dig inspirere af dit barn. Hvad interesser dit barn? Drager, vilde dyr, fantasihistorier eller noget helt fjerde. Uanset hvad interesse dit barn har, står Viborg Bibliotekerne altid klar til at hjælpe dig med at finde lige netop de bøger, som passer til jer. Måske kan de voksne også lære nogle vildt seje børneord og blive grebet af universet i bøgerne. Så kig forbi og bliv draget ind i bøgernes verden.