Jonas anbefaler gode tegneserier

”I morgen bliver det bedre”

Trekantsdramaet mellem den gale kong Christian 7, dronning Caroling Mathilde og Struensee er et af de største dramaer i danmarkshistorien, og Karoline Stjernfeldts fantastiske trilogi ”I morgen bliver det bedre” gør både dramaet og persongalleriet omkring til det til en dybt vedkommende og mærkbar fortælling

”I morgen bliver det bedre” er en historiske tegneserier om ægte mennesker.

Historien er velresearchet, karakterene bliver vist som ægte mennesker med både deller, hår på benene og ikke mindst med alle fejl. Stilen føles næsten som om oliemalerier der vækkes til live med al den lidenskab og hele det drama der var på spil. Hvor fokus hele tiden er på den menneskelige historie i dramaet. Nærbillederne viser karaktereners følelser, rådvildhed og overgivelse.

Samtidig har Karoline Stjernfelt en utrolig evne til lade hendes illustrationer understrege de historiske begivenheder og relationer der udfolder sig på siderne, og styre sin læsers fokus til at gå på opdagelse på siderne. Flere gange bruger hun naturen og omgivelserne til at understrege begivenhedernes gang – som da vi under en samtale med Struensee og kongen følger en høgs jagt på sit bytte.

Illustrationer og tekst går for alvor op i en højere enhed i Karoline Stjernfeldts mastodontværk, som er et af de bedste bud på en levende formidling af Danmarkshistorien vi har set i mange år. Og jeg venter allerede spændt på tredje og sidste bind, som kommer til efteråret.

Læs dem hvis du interesser dig for historie, dramaer eller bare gode fortællinger. Alle skal læse ”I morgen bliver det bedre”!

”Forældrene der blev væk”

Thomas Knuth-Winterfeldts ordløse reaktion på oplevelsen af, hvordan alle mennesker bare forsvandt ind i de forskellige skærme under corona – en dystopisk vision med masser af stof til eftertanke.

Den barske historie handler om en verden der langsomt bliver overtaget af teknologien. Vi møder en pige. i en ellers almindelig dansk forstad, men hendes far ligger tom i kælderen hen med høretelefoner, mens hun får sin morgenmad serveret af en robot, minderne om faren forsvinder langsomt og robotten bliver pigens nærmeste ’familie?’. Men pigen er ikke det eneste barn der er efterladt, og hvad gør man så med de forældreløse?

Denne grafisk novelle rammer lige der hvor smartphonen sidder, og fortæller en vedkommende fortælling om den verden vi måske allerede står i. Og fortæller en sandhed, vi nok ikke er helt klar til at høre. Den er fortalt helt uden ord, med et dragende billedsprog – hvor vinkler og zoom shots låner gavmildt fra filmenes billedsprog, og som hjælper historien på vej og understreger situationens alvor. Samtidig gør billederne en nysgerrig. Jeg vil opleve mere af Thomas Knuth-Winterfeldts dystopiske Danmark.

Det er glimt af håb i ”Forældrene der blev væk”, og er hurtigt læst. Men historien sidder i en lang tid bagefter. Læs den hvis du er til litteratur der rammer hårdt.

"Ørn"

Min favorit til årets Pingpris”, er Ørn” af Jeppe Sandholdt. Jeppe Sandholdt viser hvordan man med en helt enkelt streg og bevidst brug farver kan skabe en gribende og fantastisk fortælling med dybde og et hav og følelser.  Det er ikke mange farver der bliver brugt, til gengæld bliver bevidst som kontrast og brugen af lys og skygge skaber en meget stemning skabende bog. Du føler de følelser karaktererne har.

Historien handler om drengen Thor der tager sig af en forladt ørn, men den handler allermest om forholdet mellem søskende, venner, forældre og hvordan skal balancere Thor det hele, mens han prøver at holde på alle hemmelighederne. Med nærmest filmisk timing ser Ørn en historie hvor man hele tiden sidder med lidt tilbageholdt åndedræt og håber det bedste for Thor, Lillebror og de andre figurer.

På trods størrelsen, over 800 sider, går det stærkt og den er letlæst, uden at det går udover den spændende og dramatiske handling. Det er en masterclass i at skabe en Graphic Novel. Læs den hvis du vil have en helt fantastisk fortælling hvor du lever med personerne.

"Sexmagasinet"

Til sidst vil jeg hurtigt nævne Sofie Riise Nors’ ”Sexmagasinet vol 1”. Som er en hårdtslående og provokerende debatbog om feminisme og kvinders seksualitet.

Rammen er det fiktive(på udgivelsestidspunktet) tv-program ”Sexmagasinet” og tillader derfor spring frem og tilbage mellem tid og sted, så vi kan møde flere forskellige gæster og værter. Nogle indslag fungerer bedre end andre – f.eks. scenen med Søren Rasted og de, mere eller mindre, subtile sangtekster eller afsnittet omkring sexarbejdere. Men formålet med bogen er ikke at skabe en stærk historie, det er at starte samtale, diskussion og refleksion omkring kønsroller, feminisme og samfundets (og mænds) blik på kvinder og deres seksualitet.

Og det formål fungerer rigtigt godt i det grafiske format. Tegningerne er tilpas ”in-your-face” til at man bliver provokeret og som læser bliver man både klogere og udfordret på sine holdninger. Tegninger har en næsten barnlig streg der virker godt som modpol til det ultra feminine indhold. Selvom Sofie Riise Nors har sine tydelige synspunkter og meninger, formår hun formidle emnet både nuanceret og velresearchet.

Læs den hvis du vil provokeres og blive klogere på feminisme.

Og som bonus kan det nævnes af Sofie Riise Nors kommer på biblioteket den 16.maj i forbindelsen med udgivelsen af hendes nye ”Jeg var din muse”, som jeg venter spændt på!