Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
For Børn

Lille Vilde Scooterbane

08.07.22 - 06.08.22
Lille Vilde Scooterverden er Viborg Bibliotekernes pop-up legerum for de mindste med deres voksne.

Niels, vores kære børnemekaniker, har toptunet alle sine berømte scootere fra Snapsting for Børn, og givet banen en ekstra overhaling, så den står helt skarp i svingene.

Han har bygget kasteboder og fundet cirkusgøglet frem. Og du kan endda tage et selfie siddende på månen!
Så det bliver ganske enkelt et saligt ramasjang!

De voksne skal selv være gårdvagter i hele hurlumhejet. Men bare rolig: vi har købt høreværn - til børnene!

Der sprittes hænder ved ind- og udgang. Der kan opstå ventetid, hvis mange børn vil bruge banen.

Men så kan I heldigvis finde gode bøger i Børnebiblioteket, mens I venter.
Så få startet din bande og drøøhn-øhn-øhn ned i vores Lille Vilde Scooterverden på Hovedbiblioteket i Viborg!

Mandag - fredag kl. 10-18 i Musikkælderen.

Del gerne dine hyggestunder med #viborgbibliotekerne