Ord er vores mest værdifulde valuta
Jo mere jeg tænkte over det, jo flere ord kom jeg i tanke om, og det lykkedes mig ikke at slå ned på et enkelt.
Da jeg efter en del grubleri gav op og vendte tilbage til det dokument, jeg arbejdede på, da mailen tikkede ind, ja så måtte jeg faktisk kæmpe lidt for at formulere mig ”normalt” igen. Det viser sig, at mange af mine yndlingsord åbenbart er både gammeldags og lidt for kraftfulde til almindelig sprogbrug – vidunderlig, vederstyggelig og pragtfuld falder alle ind under den kategori.
Danskernes yndlingsord
Hvorfor landede lige præcis det spørgsmål i min indbakke, tænker du måske? Danmarks Biblioteksforening står bag et initiativ, der i løbet af den næste uge skal sætte fokus på ord og ords betydning rundt om på landets biblioteker. I den forbindelse har de søsat en større nominerings- og afstemningsproces for at finde frem til danskernes yndlingsord anno 2018. Nomineringsfasen er afsluttet, og en lille komité har udvalgt ni af de mere end 1600 nominerede ord, der nu står til afstemning. Jeg vil ikke gennemgå alle ordene her, men du kan gå ind på www.danmarksbiblioteker.dk og se dem – og, hvis du har lyst, selv sætte din stemme på det, du bedst kan lide.
Det, jeg synes er mest interessant og tankevækkende ved denne afstemning, er dog ikke de konkrete ord i sig selv, men mere det faktum, at flere af dem allerede i skrivende stund har været kilde til debat. I en tid, hvor ord, der ofte er både sårende og nedladende, flyver rundt i den offentlige debat, er det rart og ganske hjertevarmende at se den refleksion og eftertænksomhed, ordene behandles med – også selvom de står alene. Hvis vi blev lidt bedre til at behandle alle vores ord med lignende omtanke, både i dagligdagen og i særdeleshed i det offentlige rum, ville sprogbrugen i for eksempel medierne nok være lidt mere anstændig. (Anstændighed er, meget apropos, et af de ni nominerede ord.)
Ord er redskaber
I nogle situationer er ord magt, og et dårligt ordvalg kan afspore en debat fuldstændig – det rette ordvalg kan vinde den. Vores brug af ord fortæller meget om, hvorfra vi stammer - i landet, i samfundet, i tiden – og jeg tror, at mange af os ganske ubevidst bruger dem aktivt som redskab til at navigere i eksempelvis svære sociale eller professionelle situationer.
Samtidig forandrer sproget sig, det er levende, som vi siger, og vores brug af ord kan med tiden helt ændre deres betydning. For hver udgave af retskrivningsordbogen er der ord, der har fået en ny betydning, ord, der er kommet til, og ord, der er forsvundet. For år tilbage var en bjørnetjeneste kun udtryk for noget negativt – nu er det også en særlig stor tjeneste. Ord som selfie og SoMe sniger sig ind i sproget, mens gammeldags ord og ord på dialekt efterhånden falder ud. Det er dog ikke kun mig, der har en forkærlighed for de ældre ord – både lurendrejer, kissejav og kålhøgen er at finde blandt de ni nominerede yndlingsord.
Hvis du også synes, at ord kan andet og mere end at beskrive og forklare, så kig forbi Hovedbiblioteket i Viborg i næste uge. Her kan du deltage i afstemningen om danskernes yndlingsord, du kan gå på opdagelse i ordbogen over det danske sprog (et værk, der strækker sig over flere hyldemeter) og udvælge et eller flere af dine egne yndlingsord. Du kan nominere ord, floskler og udtryk til enten bevaring eller udsmidning, og du kan prøve kræfter med den til tider næsten uforståelige dialektlitteratur. Du kan i det hele taget blive meget klogere på de forskellige danske dialekter, der i mine øjne er en helt særlig form for ordmagi og ikke mindst en vigtig del af vores sproghistorie.
Det bliver kort sagt en uge fuld af ord, og jeg håber, at du vil kigge forbi og dele dit yndlingsord med mig.