En bog om en helt almindelig mand

05.01.15
"Den svævende tankbestyrer" er en bog, man bør unde sig selv at læse.

Bent Vinn Nielsen har begået solidt dansk skrivehåndværk med bogen "Den svævende tankbestyrer" - han hedder Magnus, er uddannet i en bank, senere kioskejer og nu tankbestyrer, er aldrig blevet gift og hvis faste vennding er; "For i helvede..." og ja han er rar og vellidt men absolut ikke den fødte leder/chef.

Bent Vinn Nielsen kan det med at skrive om helt almindelige menneskers liv på en helt usædvanlig vedkommende måde - og pointen er vel også, at alle mennesker har en historie at fortælle.

Magnus´ fortælling fører os fra 1950´erne og frem til i dag, og rundt om hans liv kommer vi som læsere. Fra hans tid i banken, hans første kærlighedsforhold, forholdet til forældrene, hans livs kærlighed - hende som han ikke fik, om kusinen der blev prostitueret, fætteren der begik mord og meget meget mere.
Det der er så herligt er, at Magnus er ret godt tilfreds med livet. For som han siger; "Sådan er det vel med verden. Det er lort, men ikke hele tiden".

Afslutningsvis kan jeg kun sige: Bogen er ren litterær kosttilskud, så skynd dig ønske dig den til jul eller til fødselsdag eller reserver bogen.
 

Materialer