Det er hudflettende og tåkrummende og helt vidunderligt, når bogens jeg med sit sind og sin krop udfordrer os alle i sit begær efter at være menneske og blive elsket. Som læser føles det som om, at hvert ord er nøje overvejet og betydningsfuldt. Udover at veksle mellem genrer er der også stor variation i det sproglige udtryk, og Nordenhof er en hardcore ekvilibrist, der uden blusel smider sig selv ind i ligningen: "Selv på psykiatrisk var jeg sjældent nogens førstevalg"