Filmstriben: Børnefamiliens egen biograf

Af Anonym (ikke efterprøvet)
07.05.20
5 fine anbefalinger til børnefilm som kan ses i hjemmebiografen på Filmstriben

Biograf – ”to go”, tak? Det lyder måske for godt til at være sandt, men som låner hos Viborg Bibliotekerne får du gratis adgang til Filmstribens store filmkartotek.

Så ja, som børnefamilie har man faktisk adgang til sin helt egen biograf. Vi sørger for børnefilm i mange forskellige genrer; fra de store blockbusters til de fineste animationsfilm, og du sørger selv for puder og popcorn i rå mængder.

På Filmstriben finder du film til både børn og voksne, som kan streames via. din computer eller tablet. Du kan se ti film om måneden – så nu kan I roligt skrue op for biografhyggen hjemme i stuerne.

Jeg kan anbefale de to animationsfilm ”Villy og monsterplaneten” og ”Mysteriet om Hr. Link”, som begge er to charmerende og smukt animerede spillefilm.

Eller måske er du til thrilleren ”Hacker”? Du kan også tage med ”Krokodillebanden” ud for at løse selv de mest komplicerede sager! Eller du kan læne dig tilbage i sofaen til den søde familiefilm ”Nim og den hemmelige ø”, som både er for store og små hoveder.

”Villy og monsterplaneten”

Et rumskib bliver ramt af en meteor, og drengen Villy sendes af sted alene i en redningskapsel. Han nødlander på en uudforsket planet, og han eneste følgesvend er en lille robot. Nu er det op til ham selv og robotten at kæmpe for overlevelse.

Se filmen "Villy og Monsterplaneten" her

”Mysteriet om Hr. Link”

Eventyreren Lionel Frost finder endelig et mytologisk væsen, som han har ledt efter så længe. Væsnet, kaldet Hr. Link, har selv ønsket at blive fundet af Lionel, og sammen tager de på en farefuld, men også skæg, færd.

Se filmen "Mysteriet om Hr. Link" her

”Hacker”

Benjamin oplever som lille dreng at hans mor forsvinder. Seks år senere er Benjamin blevet 13, han bor på børnehjem og så er han superhacker. En dag opsøges Benjamin af nogle skumle regeringsfolk der åbenbart har optagelser der viser, at Benjamins mor stadig er i live!

Se filmen "Hacker" her

”Krokodillebanden - alle for en”

Frank kører galt i gokart og skal have en levertransplantation, desværre er den eneste mulige donor Franks storebror Dennis, som Krokodillebanden var med til at sætte bag tremmer. Banden udtænker nu en snedig plan for at befri Dennis fra fængslet og redde Franks liv.

Se filmen "Krokodillebanden - alle for en" her