Planlæg dit besøg

29.07.20
Praktiske forhold i forbindelse med en skoleklasses besøg hos Viborg Bibliotekerne

Book i god tid

Du kan booke et af Viborg Bibliotekernes læringsforløb ved at sende en mail til videnoglaering@viborg.dk senest tre uger inden dit ønskede besøg. Du skal oplyse ønske om forløb, tid og sted samt årgang og antal elever i klassen. Fortæl os også gerne på forhånd, hvis der er særlige forhold i klassen, som vi skal tage hensyn til. Hermed sikrer vi, at vi kan give dig og din klasse den allerbedste oplevelse på Viborg Bibliotekerne. Læreren skal på forhånd orientere sig om det bookede forløb på KLC.

Leg og litteratur i Børnebiblioteket

Når I har deltaget i den planlagte undervisning, kan I efterfølgende besøge børnebiblioteket, hvor eleverne kan låne materialer til frilæsning med hjem, indtage læsehulerne eller tage et spil på vores Wizefloor. Børnebiblioteket har betjent åbningstid alle hverdage fra kl. 10-18.

Lån bøger og andre materialer

Inden jeres besøg bør det undersøges, om alle elever i klassen er oprettet som brugere hos Viborg Bibliotekerne. Er der elever, som ikke er brugere hos os, så hjælper vi gerne med det på dagen. Oplys det venligst på forhånd, når du booker dit forløb. Eleven skal medbringe en underskrevet fuldmagt fra forældrene. Du finder fuldmagten ved at klikke her.

Når eleverne er registreret som brugere ved Viborg Bibliotekerne, kan de låne vores materialer, bestille materialer på tværs af biblioteker i hele Danmark og tilgå vores digitale ressourcer, herunder eReolen GO. Materialerne kan lånes i henholdsvis 7, 14 eller 28 dage alt efter materialetypen – det vil fremgå på lånekvitteringen. Derfor er det altid en god ide at minde eleverne om at udskrive en kvittering eller få tilsendt en kvittering på mail, når de låner eller afleverer materialer, så forældrene nemmere kan have et overblik over lånte materialer og afleveringsfrister. Hvis materialer ikke afleveres/fornyes til tiden, skal der betales et gebyr.

Madpakker

Når I besøger biblioteket har I mulighed for at spise medbragt mad i et af vores madpakkerum, og der er mulighed for at tanke koldt vand i hanen. Oplys gerne ved din booking, hvis du ønsker et lokale til at spise madpakker i, så vi kan reservere det til jer. Der er mulighed for toiletbesøg, og vi har handicapvenlige forhold. Derudover har vi en garderobe, som kan benyttes, men på eget ansvar. Du kan altid booke madpakkerummet ved at skrive til videnoglæring@viborg.dk.

Tags