Til minde om Nelson Mandela

Navnet Mandela er for mig – og sikkert også for de fleste andre – omgærdet af stor fascination, forundring og respekt. Det er den utrolige og fantastiske historie om den sorte advokat og frihedskæmper, der efter 27 års fangenskab i 1990 blev løsladt og få år senere blev valgt som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident og hvis vigtigste mål var forsoning mellem de hvide og sorte sydafrikanere.

Nu er han død og Sydafrika har været lammet af landesorg, mens hele verden mindes Mandela for bl.a. det storsind, han var i besiddelse af.

I 2010 så jeg filmen ”Invictus”, der er en autentisk skildring af begivenhederne omkring VM i rugby i 1995 i Sydafrika og hvordan Nelson Mandela brugte bl.a. denne begivenhed i sin kamp for at forsone de sorte og hvide sydafrikanere.
En bevægende og livsbekræftende film, hvor man sidder tilbage med samme undrende spørgsmål, som på et tidspunkt bliver stillet i filmen: ”Hvordan kan man sidde i fangenskab i så mange år og så være så opfyldt af ønsket om tilgivelse og forsoning?”

Forrige sommerferie fik jeg så omsider læst Mandelas 600 siders store selvbiografi ”Vejen til frihed” - en stor og vigtig bog om et i alle henseender stort menneske. Trods bogens længde og et virvar af personer og steder, var det en rigtig god læseoplevelse, som jeg gerne anbefaler til alle, der har mod på at gå i gang med sådan en mursten af en biografi.
Bogen er nu filmatiseret og har netop været biografaktuel over hele landet. Jeg så filmen i sidste uge og er ikke enig med filmanmelderne, der har været lidt lunkne i deres omtaler. Bl.a. klandres filmen for at være en opremsning af højdepunkterne i Mandelas liv – ja, hvad ellers? - og uden overraskelser - nej, det er vel en af verdens mest kendte livshistorier, så hvilke overraskelser skulle man forvente?

Idris Elba var til gengæld nomineret til en Golden Globe for rollen som Mandela i filmen - den fik han ikke, selvom det havde været fuldt fortjent, efter min mening. Man får et glimrende billede af Mandelas udvikling fra ung og sorgløs advokat til et stadigt større engagement i ANC og frihedskampen - og de mange år som livstidsfange til løsladelse og afklarethed.
Også de personlige omkostninger for Mandela beskrives fint - man får f.eks. en fin forståelse for, hvorfor bruddet med Winnie var uundgåeligt kort tid efter løsladelsen.
For mig en film af den type, hvor man bliver siddende sådan lidt overvældet, mens rulleteksterne og autentiske fotos kører over lærredet og U2’s fantastiske og Oscar-nominerede musik fylder øregangen.

Selvom Sydafrika givetvis fortsat står overfor store problemer, så har Mandela sat sig så dybe spor i sit hjemland og i hele verden, at de ikke sådan lige forsvinder – og det samme gælder bøgerne og filmene om ham – de vil være tilgængelige via bibliotekerne i mange år frem.

Ved mindehøjtideligheden for Mandela sagde præsident Barack Obama bl.a. disse ord: "Til folket i Sydafrika - verden takker jer for at have delt Nelson Mandela med os.