Hjem til ens kære egn i julen - fokus på hjemstavnslitteratur

Nu er der ikke længe til, at vi tager hjem på julevisitter til vores hjemegn. Jeg glæder mig personligt meget til at komme hjem og sidde lunt i familiens skød, gå gennem de velkendte gader og hilse på min egns lokale beboere.

Ens hjemegn eller ”sted” er vigtig som en autentisk reference i både ældre og nyere danske litterære værker. Danske forfattere har i lang tid søgt og søger i stigende grad tilbage til deres hjemegn for at hente stof til deres bøger. Med globaliseringen som udvisker betydningen af det nationale, får fokusset på det lokale en vigtig betydning igen. Det er i det lokale, vi kan hente en egenart, hente noget unikt; det er herfra, man kan hente identitet og mening, som er forskellig fra andre.  

Hjemstavnslitteratur var oprindelig en litterær betegnelse for en litteratur, som dukkede op i starten af 1900-tallet, hvor forfattere i deres bøger satte fokus på, hvor og hvad de og danskerne kom fra. Det førte til en litterær kortlægning af Danmark. Nogle af datidens forfattere, bl.a. Jeppe Aakjær mente, at i de moderne, hektiske, beskidte og pulserende storbyer blev mennesket fremmedgjorte ift. deres sande, oprindelige natur. Derfor skulle litteraturen afspejle noget autentisk, noget oprindeligt og ægte, såsom beskrivelser af forfatternes hjemstavn og hvad der var karakteristisk for netop hjemegnens miljøer og mennesker. Disse beskrivelser af forskellige hjemegne dannede baggrund for deres litterære fortællinger og giver et unikt indblik i et (efterhånden) fjern og fremmed Danmark. Men temaet er igen dukket frem i nyere dansk litteratur, som ofte også har et selvbiografisk præg. Så der er igen sket en litterær kortlægning af Danmark, især udkantsdanmark.

Herunder er der titler på ældre og nyere dansk hjemstavnslitteratur, også nogle hvor Viborgegnen og dens mennesker danner kulisse til spændende, nervepirrende, barske og autentiske fortællinger.