”Vi elsker vort land, men ved midsommer mest”

”Vi elsker vort land, men ved midsommer mest”, lyder det som bekendt i begyndelsen af andet vers. Det kan virke fjollet overhovedet at spørge, hvorfor midsommeren og sommeren i det hele taget er så elskværdig. Det er jo ferietid, familietid – tid til softice med drys, duften af solcreme og kølende stranddyp. På trods af alt det åbenlyse og Drachmanns ellers fremragende bud i Midsommervisen vil jeg gerne reflektere lidt over (mid)sommerens charme ved at brygge mine egne tre ”vers”. Jeg håber, du har lyst til at gøre det samme.

Bålfest, heksebrænding og fællessang

Nogle af de mest magiske minder fra min barndom er lange, lune sankthansaftener med bålfest, heksebrænding og fællessang i byparken i Billund – min hjemby. Jeg husker fornemmelsen af, at hele byen var der, og fornemmelsen af, at fællesskab og natur gik op i en højere enhed. For mig er det essensen af sankthans – uanset hvor jeg siden har befundet mig. Nå ja, og så var der sjovt nok altid godt vejr. Sådan er det jo med minder og ”dengang JEG var barn”. Heldigvis ser vejrudsigten lovende ud i år, så lad os krydse fingre for solskinsvelsignelser søndag.

Solskin eller ej - i år bliver min sankthans en smule anderledes. Jeg drager nemlig på kanotur med hele familien. Senere på aftenen tænder vi naturligvis bål i haven og spiser og synger sammen. Og hvis jeg kender min familie ret, så insisterer de på at synge Midsommervisen over P.E. Lange Müllers melodi, selvom jeg inderst inde håber på, der opstår flertal for Shu-bi-duas. Uanset udfaldet har jeg planer om at skråle ekstra højt i år – og så vil jeg glæde mig over, at det er lykkes mig at samle hele familien.

Lyset vender – men varmen vokser

Vi er længe gået lysere dage i møde. Og selvom døgnet rummer 24 timer hele året rundt, er lys lig med længere dage – og mere livskraft og vitalitet for mit vedkommende. De første forsommerfornemmelser får jeg, når det ikke hver dag er vækkeurets mekaniske skrig, der hiver mig tilbage fra drømmeland – men oftere og oftere fuglene, der slipper stemmerne fri. Dette langsommelige og mere blide vækkeur holder jeg meget af. Det kan jeg heldigvis opleve flere måneder endnu.

Faktum er dog, at dagene meget snart bliver kortere og kortere. Til gengæld bliver det i de kommende måneder – også kaldet højsommeren - (forhåbentlig) varmere. Og med varme sommerhjerter følger spontanitet, frihed og fællesskaber. Spontanitet, fordi sommervarmen giver os lyst til nye oplevelser; frihed, fordi sommervarmen bringer os flere muligheder; og fællesskaber, fordi sommervarmen får os til at flokkes i det fri. Jeg vil se frem til det hele – og i særdeleshed grillaftener under parasollen og pil-selv rejer på havnen i Aarhus.

Sensommerhverdag og glæden ved det omskiftelige

For mange er højsommeren forbundet med ferie, så når sensommeren rammer, er det ofte tid til at vende blikket mod hverdages trummerum. For første gang i mit liv falder min ferie i sensommeren, men præcis som alle andre bliver den forfulgt af behovet for flittige hænder - tøjvask, rengøring og andre pligter. Men så er det jo heldigt, at vi siger ”ude godt, men hjemme bedst”. Og på præcis samme måde kan jeg kun elske sommeren mest, fordi jeg er så heldig at leve i et land, hvor sommeren er omgivet af andre årstider med hver sin elskværdige charme. Det er glæden ved det omskiftelige.

Jeg vil slutte af med at ønske alle en oplevelsesrig sommer, glædelige stunder til Snapsting og en hyggelig sankthansaften – hvad enten den skal fejres hjemme i velkendte rammer, på smukke Borgvold eller et helt tredje sted i den danske sommer.