Snapsting for Børn 2019

Masser af oplevelser og aktiviteter til Snapsting for Børn 2019.

Snapsting er nemlig bestemt ikke kun for voksne. De sidste fem år har flere tusinde børn besøgt Borgvold enten i selskab med skoler og institutioner eller med familien, og succesen er kommet for at blive. Snapstingsugen er fyldt med aktiviteter for børn både i institutionstiden og i fritiden. Årligt har ca. 10.000 børn fundet vej til Borgvold under Snapsting for Børn.

Stort program for skoler og børnehaver - men også for familier!

I år starter Snapsting for Børn søndag d. 23. juni med Snapsting for Børns store Familiedag og fejring af Sankthans. Familiedagen foregår fra kl. 13 til 16 hvorefter fejringen af Sankt Hans starter med børneaktiviteter og en børnekoncert. Sankt Hans bålet tændes kl. 19.30 for hele familien. Derefter fortsætter Sankthansfesten for de voksne.

Mandag til onsdag i uge 26 fra kl. 9.00 til kl. 14.00 summer Borgvold af legende og lærende børn. Hver morgen begynder med en fælles morgenssang. Så er vi i gang! Dernæst er der workshops (med tilmelding) for skolernes 0. - 6. klasse og børnehaver rundt om i parken, og et helt område med tilbud uden tilmelding, som er åbne for alle.

Torsdag formiddag er der fra kl. 9.00 til kl. 12.00 fuld fokus på de 0-3 årige på Snubledagen. Her er både private, dagplejere og daginstitutioner velkomne.

Har du spørgsmål eller lignende kan sekretariatet for Snapsting for Børn kontaktes på telefon 20630841 eller sfbborgvold@viborg.dk.

Tags