Sophia Kalkau, billedkunstner og kunstteoretiker, debuterer som skønlitterær forfatter med denne bog. Teksterne bevæger sig på grænselandet mellem prosa og lyrik og kan udmærket karakteriseres som minimalisme. Sammenlagt skildrer teksterne et kærlighedsforhold og de problemer der stiller sig i vejen. Teksterne er ofte bygget op over modsætninger. Det er gjort på en underspillet og fin måde, der giver indholdet en spændende kompleksitet. Alle teksterne er næsten lige korte og stilistiske jævnbyrdige. Barberet ned til brudstykker af tanker og dialoger. Noget der minder om de tidlige halvfemseres unge kvindelige forfattere. Teksterne bærer altså ikke noget nyt under solen, men stilistisk er det gjort med en gartners akkuratesse for beskæring. Hvis man lagde alle de beskårne ord tilbage i bogen, ville man stå tilbage med en moderne kærlighedsroman. Bogens stramme komposition og æstetiske kølighed er, desværre for mig, også lidt trættende i længden. Men om forfatteren må man sige, at hun har brugt den barberede stil med konsekvens