Det er en virkelig fin og rørende bog med masser af ting at snakke om og tænke over - fx ensomhed, kønsidentitet og fravær af ansvarlige voksne. De få voksne i bogen er ret karikerede og forfærdelige. Læreren er træt af børn og mobber Kirsten med, at hun ikke kan stave, drengen bor alene uden voksne, og det antydes, at Kirsten er blevet slået derhjemme. Selvom bogen beskriver flere alvorlige emner, er den hverken sentimental eller tung. Illustrationer er utrolig fine og i nedtonede farver. De varierer imellem større og mindre billeder, små tegneseriesekvenser og dialoger