Databaser A-Z

Her finder I en liste over de e-ressoucer og databaser I har adgang til.

A-C

Bibliotek.dk 
På Bibliotek.dk er det muligt at søge på tilgængelige E-materialer. I stedet for "Alle materialer" klikker du blot på "E-materialer" i dropdown-menuen ved søgefeltet.
Adgang: Fri adgang for alle

D-F

Danmarks statistik
På siden er der adgang til statistikbanken, hvor man kan finde statistik om danskerne.
Adgang:  Fri adgang for alle

Ebook Central
Mangler du en bog om dit emne, så tjek lige EBook Central. Her finder du engelsksprogede e-bøger indenfor alle fagområder. Her er et udvalg på over 32.000 engelsksprogede bøger indenfor mange fagområder, f.eks. IT, økonomi, naturvidenskab, historie, politik og samfundsfag. Bøgerne kan downloades til smartphone, tablet og computer.
Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

eReolen
eReolen.dk giver adgang til at læse og lytte til e-bøger og lydbøger på din computer, smartphone eller tablet.
Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

eReolen Global
eReolen Global giver adgang til ca. 7,300 engelsksprogede ebøger og lydbøger på computer, smartphone eller tablet via online tjenesten Overdrive. Nogle titler reserveres ligesom på biblioteket, men de fleste e-bøger og lydbøger kan hentes eller streames direkte.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

Europa World Plus
Europa World Plus er et opslagsværk, der omfatter hele verden og de store, internationale organisationer. Opslagsværket dækker meget bredt og indeholder bl.a. opdaterede politiske, historiske og økonomiske analyser om de enkelte lande samt om verdens ni regioner.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

Eurostat
Eurostat er EU's statistikorganisation, som kontrollerer medlemslandenes statistik. Eurostat er en lille organisation som hovedsagelig indsamler statistik fra de forskellige nationale statistikorganisationer, samt har et samarbejde med disse om metodeudvikling.
​Adgang:  Fri adgang for alle

Faktalink
Her finder du oversigtsartikler om aktuelle og samfundsrelevante emner. Historiske temaer og tidstypiske tendenser. Det er et godt sted at skabe et overblik over et givent emne, eksempelvis 1. Verdenskrig. I Faktalink finder du udførlige artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen omfatter over 500 artikler med flere tusinde links og henvisninger.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode / Unilogin

Filmstriben
Filmstriben giver adgang til at se spillefilm, dokumentarer og kortfilm over nettet hjemmefra. Du kan streame via din computer eller hente Filmstribens app til din iOS smartphone eller tablet.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

Forfatterweb
Forfatterweb er stedet at besøge, hvis du har brug for forfatterportrætter, anmeldelser, genrebeskrivelser og artikler om litterære perioder.  Det er et digitalt forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere. Over 800 portrætter af både afdøde og nulevende forfatter og omfatter klassiske forfatterskaber, såvel som debuterende forfattere på tværs af genrer.
Adgang: Med cpr-nummer + pinkode / Unilogin

G-I

Gale in context: Science
Gale in Context: Science indeholder ca. 3,3 millioner dokumenter fra referenceværker, 400 tidsskrifter, aviser og multimedier.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

Google Scholar
Google Scholar er en videnskabelig indgang til Google, som gør det nemmere for dig at søge bredt efter videnskabelig litteratur. I Google Scholar kan du ét sted søge i mange kilder indenfor mange fagområder: afhandlinger, specialer, bøger, uddrag og artikler anmeldt af fagfolk fra akademiske forlag. Du søger også i kilder fra faglige sammenslutninger, dokumentdatabaser, universiteter og andre videnskabelige organisationer.
Adgang:  Fri adgang for alle

Infomedia
Infomedia er en stor avisdatabase med artikler fra danske aviser i fuldtekst. Artiklerne findes tilbage til ca. 1990.
​Der er midlertidig åbnet op for at du kan tilgå Informedia hjemmefra. Brug Cpr.Nr og kode

J-L

Kvinfo
Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion nationalt og internationalt.
Adgang: Fri adgang for alle

Litteratursiden
Bibliotekernes website om skønlitteratur. Her finder du inspiration til gode læseoplevelser og forfatterinterviews, artikler, blogindlæg og analyser af skønlitteratur.
Adgang: Fri adgang for alle

M-O

Masterfile
I MasterFILE Premier finder du viden og information om langt de fleste emner. Du kan finde artikler, anmeldelser, biografier, billeder og taler og meget andet. I MasterFILE Premier er der artikler fra populære tidsskrifter som Time, Newsweek, National Geographic, Rolling Stone, men også andre mere videnskabelige, f.eks. The Lancet.
​Adgang: Med cpr-nummer + pinkode 

P-R

Pressreader
Giver online adgang til ca. 6150 aviser og tidsskrifter fra mange forskellige lande på flere end 60 forskellige sprog. Aviserne ligger ofte i PressReader før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet
Adgang: Med cpr-nummer + pinkode

Pubmed.com 
Pr. 1. januar 2017 indeholdt databasen over 26,8 millioner citationer indenfor biomedicin og sundhed, dækkende dele af biovidenskab, adfærdsvidenskab, kemiske videnskab og bioteknik. PubMed bliver opdateret dagligt, og hvor det er muligt, linkes der til tidsskrifternes egen hjemmeside, som muligvis giver fuldtekstadgang.
​Adgang:  Fri adgang for alle

Retsinformation.dk
Er et netsted, som giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. På retsinformation.dk kan man frit søge i alle love og regler (bekendtgørelser og cirkulærer m.v.), der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser, i Folketingets dokumenter og i Folketingets Ombudsmands beretningssager.
​Adgang:  Fri adgang for alle

V-Z

Viborg Gymnasium & HFs skolebibliotek (kun for elever og ansatte på Viborg Gymnasium og HF)
Adgang: Fri adgang - for lånerstatus brug Unilogin

Viborg Katedralskoles skolebibliotek (kun for elever og ansatte på Viborg Katedralskole)
Adgang: Fri adgang - for lånerstatus brug Unilogin

Videnskab.dk  
leverer daglige forskningsnyheder. Nyhedsmediet dækker forskningen bredt - fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.
​Adgang:  Fri adgang for alle