Glade skattejægere ved slutningen af turen i Ødalen

Skattejagter blev en overvældende succes

24.10.17
Viborg Bibliotekernes skattejagter i efterårsferien blev atter i år en overvældende succes. Lørdag aften, da skattejagterne sluttede, kunne biblioteket konstatere, at 11-12.000 havde deltaget.

Rekordmange deltagere

Flere børn og voksne end nogensinde har i efterårsferieugen bevæget sig gennem skovene omkring Viborg. De har hentet et skattekort med rutebeskrivelse på biblioteket og været ude på en af de 5 ture. Godt hjulpet på vej af pile, snore, krager, nisser, slanger, svampe mm. er de nået frem til en skattekiste med en slikpose til børnene.

6.600 slikposer blev det til i løbet af ugen – og da de fleste børn har haft familien med, regner Biblioteket med at ca. 11-12.000 har deltaget.

Forskellige ture

De lidt længere ture omkring Troldeslugten og Dollerup Bakker har været de mest populære, men også mange har fundet fiskehejrer, talt ugler og fulgt mærkelige slanger i Ødalen ved Papfabrikken.
Lettest og kortest var de to ture i Undallslund, hvor skattejægerne fik hjælp af både nisser, myrer, biller, pile i vandet og meget mere.

Når så mange går turene, bliver ruterne slidte, men heldigvis ikke mere end at alle dem, som Viborg Bibliotekerne har talt med, har været meget glade for oplevelsen.

Skattejagterne er blevet en tradition

De ansatte på biblioteket er forundrede over, at noget, der som udgangspunkt er en udbygget fødselsdagsskattejagt, kan blive en så stor succes, som bare vokser fra år til år. Det er imidlertid hos mange blevet en tradition, en fast del af efterårsferien. Her samles man på tværs af alder og tit kommer udenbys venner med på turen.

Mange voksne vil godt have børn og børnebørn med ud i naturen i ferien – og når biblioteket så både tilbyder en underholdende tur på et måske knapt så kendt sted og en skattekiste med en slikpose i til sidst, ja, så er succesen sikker både hos små og store.

Masser af aktiviteter på Hovedbiblioteket

Selvom de har fyldt meget i perioder med lange køer i børnebiblioteket, var skattejagterne kun en af mange aktiviteter på Hovedbiblioteket i efterårsferien. Børn og deres voksne har også kunnet deltage i lanterneworkshop, jazzkoncert, mordmysterier, teaterforestillinger, morgenrytmik, skak, leg med ny teknologi mm. Alle aktiviteter har været velbesøgte og det har summet af aktivitet fra morgen til et godt stykke ud på eftermiddagen.

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Sørøversøstrene - på skattejagt i Caribien

Af Alexandra Fischer-Hunold (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Sigurd fortæller Danmarkshistorie. Bind 1

Af Sigurd Barrett (2016)
Læs mere