Mennesket og naturen

06.11.23
Hvad betyder naturen for dig? Er den en del af dit liv eller ville du ønske, at den blev mere nærværende i den daglige trummerum?

 Journalist Mikkel Fray Damgaard besøger os den 22. november (Arrangementet er desværre aflyst) med sit foredrag ”Fiskejournal”, hvor han fortæller om lystfiskeriet og livet.

”Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested.

Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.”

Citat fra Gads Forlag

Vi har samlet en liste med flere historier, der fokuserer på forholdet mellem mennesket og naturen – hvordan vi, på godt og ondt, påvirker den og hvordan den kan give os styrke, ro og visdom. Læs med her: