Craft psykologi – hvad håndværk gør ved vores livsglæde

13.09.22
Efter et fantastisk inspirerende foredrag om craft-psykologi med Anne Kirketerp 6. september, deler vi nu slides fra aftenen, så alle kan lade sig inspirere til mere fordybelse og håndværk i efteråret.

Se Annes slides her.

Det har fået en renæssance at lave ”craft” altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er strik,  broderi, surdej eller syning  så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” når projektet bare overtager alle tanker.

Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med craft. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag?

Øget trivsel hos børn og voksne

Anne Kirketerp vise med sin forskning i craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde. Effekterne af at arbejde med craft  er blandt andet øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens.

Nu har du mulighed for at fordybe dig i Annes slides fra foredraget på Hovedbiblioteket i Viborg. Du ønskes god læselyst og et kreativt efterår.