Om balance i livet

Jeg har, motiveret af sygdom, kronisk hovedpine og udbrændthed måtte tage denne indstilling op til revurdering. Tidligere havde jeg fuld fart på, på alle fronter, nu udfordrer jeg mig selv i at modarbejde min indre trang til være hurtig og effektiv. Jeg er ved at lære mig at tage pauser, færdes langsomt, sige fra og pyt, og være realistisk med hensyn til hvad jeg kan nå. Det har været en stor omvæltning, haft store omkostninger, men bestemt ikke kun været til det værre.

I dag har jeg et flexjob på biblioteket. Stedet har en positiv ånd, brugerne er generelt tilfredse og jeg har super gode kollegaer. Mine arbejdsopgaver er tilpas udfordrende, meget afvekslende og med stor fleksibilitet. Jeg vil gerne gøre mit arbejde godt, tage min del og få gjort det jeg lover på en god måde.

På et tidspunkt, hvor jeg var presset af en del arbejdsopgaver, jeg alle sammen gerne ville løse ordentlig, samtidig med at der var rigeligt tryk på i andre dele af mit liv, blev jeg af en venlig sjæl spurgt, om jeg kendte mine prioriteter?

”Først dig selv og dit helbrede, så din familie og dine venner og først derefter dit arbejde”

..lød det velmenende råd.

Har du ubalance i forhold til disse prioriteter, er der sandsynlighed for, at det ender med at give problemer, enten med dit helbrede, i forhold til familien og vennerne, eller i sidste ende i forhold til, hvordan du løser dine arbejdsopgaver.

Dette lyder meget rimeligt og som en god rettesnor at have i livet, men alligevel er det en svær balance at holde for mig og nok også for mange andre.

Ofte oplever jeg, at det på mit arbejde er lettere at komme i gang med en opgave og få afsluttet en anden end det er derhjemme. Som om det jeg har aftalt med kollegaerne, er lettere at få fra hånden og få færdigt, end det jeg har lovet mig selv og min familie.

At prøve at prioriteter på denne måde, mindede mig om den australske forfatter Bonnie Ware. Ud fra hendes mangeårige arbejde med ældre mennesker, der lå for døden, har hun udarbejdet en liste med de ting, de døende havde fortrudt mest i deres liv.

I hendes bog der på dansk hedder ”De 5 ting døende fortryder mest” skriver hun: At de døende generelt ville have ønsket, at de havde været mere tro mod sig selv, at de ville have arbejdet mindre, haft mere mod til at udtrykke deres følelser, have holdt kontakten til deres familie og venner og generelt været mere lykkelig og glad for at være i live.

Dette rejser en række store spørgsmål. Hvordan navigerer jeg så der er balance i mit liv? Hvordan udvikler jeg brugbare redskaber til at prioritere hvad der er vigtigt i mit liv. Lytter jeg til mig selv? Er det jeg gør meningsfuldt?

Det er selvfølgelig meget individuelt hvordan vi forholder os til at arbejde og hvor stor en del af vores identitet og tid vi lægger i det at arbejde. Nogle ”er” deres arbejde, andre har slet ikke noget.

Men for mange af os fylder arbejdet meget, måske også for meget.  Det lader i hvert fald til, at mennesker der er på vej ud af dette liv, fortryder det, de ikke fik gjort i livet og måske særligt uden for arbejdslivet.