Nytårsforsætter – vent med det eller lad helt vær
Man har knapt tygget den sidste brunkage færdig og fået sig rejst fra sofahygge med julefilm, før man bliver bombarderet på nettet med ”gode” ideer til nytårsforsætter og opskrifter på hvordan du kan komme hurtigt i mål med dem, så du kan blive den bedste udgave af dig selv på alle tænkelige parametre. Men er nytårsforsætter ikke mere til besvær end gavn? Kan man lære en træt, gammel cirkushest nye kunster overnight?
Sundt at stoppe op og reflektere
På årets sidste dag er der mange der skuer tilbage på det forgangne år og reflektere over hvordan det er gået med de mål og drømme, man har været opfyldt af? Har man brugt tiden på de ting, som betyder noget for en? Har man fået set nok til de mennesker man holder så meget af? Var der ting man kunne have prioriteret anderledes? Efter en status på ens liv indtil nu over et champagneglas, mens det brager udenfor med nytårsskyts, gør man sig klar til at tage hul på endnu et år. Man har måske en forventningsglæde til de muligheder det nye år kan byde på og gode intentioner om at ville ændre ting, som står i vejen for at man kan leve et sundt og rigt liv i overensstemmelse med sig selv og ens prioriteringer.
Vågn op askepot – du er stadig den samme
Der hvor jeg synes det kan blive besværligt med nytårsforsætter er, når de bliver et restriktivt regelsæt, som mere føles som en klods om benet. Eller hvis det er noget ved en selv, som man i sidste øjeblik har besluttet at ændre på og forventer at den ændring kan ske til fulde over natten. I morgen d. 1. januar vågner jeg op som en fitnessguru, har droppet de søde sager (navnlig cola, som er min forbidden pleasure) og laver kun mad fra bunden. Men nej, sådan går det aldrig. Vågn op askepot! Du er stadig den samme nytårsmorgen med alle dine mere eller mindre indgroede fejl og mangler og ovenikøbet med en gevaldig hovedpine og oprydning du først og fremmest skal tage dig af.
Nytårsforsætter - dømt til at mislykkedes
Det er mit indtryk, at de fleste nytårsforsætter ikke holder. Jeg har været vidne til gennem familier og venner i mange år, at intentionerne har været de bedste for fx at smide de overflødige kilo ved at træne op til maraton eller spise en mere grøn kost. Men vi har sammen gang på gang fået adskillige tilbagefald indenfor den første uges motion og kaninfoder. Så hvorfor de nytårsforsætter, som kun er til for at give en dårlig samvittighed? Og hvis man endelig vil ændre markant livsstil, er det så januar, der er den smarteste måned at begynde at ændre det i?
En sur pligt i en mørk og kold tid
Januar måned med dens kulde og mørke, har jeg aldrig set på som den ideelle måned til at søsætte en masse nye forandrings- og selvudviklingsprojekter i. At ville ændre gamle, fastgroede adfærdsmønstre kræver både energi og overskud, som jeg ikke har det store af lige efter en stresset og travl julemåned, hvor jeg ovenikøbet har spist og drukket i overflod, ja langt over måde og langt mere end jeg plejer. Hvis jeg så samtidig starter for hårdt ud med alt for ambitiøse mål ift. udførelsen af nytårsforsætter, som jeg indser fra day one, at jeg ikke kan leve op til, kan det både skabe dårlig samvittighed og en utilstrækkelighedsfølelse hos mig. Så nej! Væk med endnu en skarpskåret forpligtelsesfølelse oveni alle de andre mere eller mindre sure pligter vi har.
Hvis det da endelig skal være…
Hvis jeg endelig skal gøre mig i det med nytårsforsætter og for at det skal lykkedes for mig at indfri dem, skal min motivation tage udgangspunkt i en reel lyst til forandring igennem en langsigtet og realistisk plan, gerne i samarbejde med en god ven. Både vennen og den realistiske plan er gode at have ved hånden, når jeg rammer muren – når min motivation begynder at dale. Men allermest er jeg nok mere til at sige; ”lad os lige puste ud efter juletravlheden og en hulens masse familiebesøg, og lad os i stedet taget det op i det lyse og varme forår, eller når lysten byder sig.”