Foto af Adi Goldstein

Når fejring glimter i din hverdag

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.11.19
Nu er årets store begivenhed snart i gang. Jeg har ventet længe - faktisk et helt år siden sidst. Det er næsten ikke til at vente mere, og lige nu tæller jeg ned til den 24. Hygge, fejring og glade stunder. Det bliver så dejligt! Og jeg taler ikke om julen. Jeg taler selvfølgelig om min fødselsdag den 24. november.

Måske kender du følelsen, når du rigtig bliver forkælet med mousserende vin, hjemmebagte kanelsnegle, blomster, store smil og kvalitetstid med dine nærmeste. Sådan har jeg det, når min fødselsdag nærmer sig. Så samler jeg mine bedste veninder til en hyggelig middag med gode cocktails og lange snakke, mens min familie fejrer mig om dagen til kaffe, spil og pæretærte. Ren nydelse og forkælelse.

På vej mod de 40 år

Men de sidste par år har været lidt anderledes. I 2018 flyttede vi på min fødselsdag. Mine veninder overraskede mig med en times fødselsdagsbrunch om morgenen, og det var virkelig hyggeligt. Dagen gik dog hurtigt med nedpakning af huset, flyttekasser og kørsel frem og tilbage.

Året før fik jeg ikke prioriteret fødselsdagen, fordi jeg tænkte, at dagen ikke var så væsentlig alligevel. Der kommer jo altid et nyt år til, ikke? Med fødselsdagsfejring følger så meget arbejde med invitationer, madlavning, gaveønsker og indkøb, at jeg ikke orkede at sætte min fejring på dagsordenen.

Da min fødselsdag var ovre, følte jeg en vis tomhed over, at jeg hverken havde holdt fødselsdag med lækker vin, yndlingsretten eller mine veninder, og jeg havde egentlig heller ikke glædet mig helt vildt til dagen. Den var der ligesom bare. Nu overstået. Klar til endnu et år på vej mod de 40. Gisp!

Højdepunktet kom, da jeg så de søde hilsner tikke ind på Facebook. Mine små smilerynker bevægede sig opad, og jeg følte en snert af lykke. Og så var det, jeg blev helt skræmt over mig selv og tankemylderet buldrede af sted:

”Så, nu er du sådan helt rigtig voksen. Du glæder dig mere over Facebook-hilsnerne end til fejringen. Nu har du ikke flere fede fødselsdage tilbage i dig. 10 år, 16 år, 18 år, 25 år og 30 år. Passed away. Fejringen er slut. I øvrigt er du ikke særlig ung længere. Så hvad fejrer du egentlig? Du kan jo ikke stå på et dansegulv og fylde dig med cocktails som i gamle dage – og smøgerne. Dem kan du godt glemme! Kom dog videre og glæd dig over børnenes fødselsdage i stedet.”

Tequila sunrise, høje hæle og pailletkjoler

I et øjeblik troede jeg faktisk, at fejringen af min fødselsdag var slut. Men nej! Nu har jeg besluttet, at i år skal være anderledes. Jeg skal back on track og fejre min fødselsdag. Gerne over flere dage. Så jeg rigtig kan glimte og glitre, når festen er færdig. Og det skal være sammen med de bedste mennesker, jeg kender.

For fejring er jo de minder, du husker bedst, når du står alene på livets sidste perron, og dit tog er ved at køre – sådan sagt med et glimt i øjet.

Så er det, du tænker tilbage til dengang, hvor dine venner holdt surprise party for dig på din 16-års fødselsdag på et nedlagt værtshus sammen med alle de seje unge fra Kjellerup, som fejrede dig hele natten med gaver, øl og dans. Eller dengang du inviterede hele årgangen på dit gymnasium til din 18-års fødselsdag på Crazy Daisy – og I holdt en kæmpe fest sammen. Du tænker tilbage på dengang, du og din mand fejrede 30-års fødselsdag sammen i baghaven med sangria i spandevis, tyrkiske retter og glade gæster, der hyggede i teltet, til månen kom frem.

Ikke sandt? Så husker du minderne, som står stærkest i hukommelsen. De såkaldte peaking points i livet, der gør dig glad, levende og tilpas, mens livet ruller af sted. Så glemmer du madpakker, to do-lister og praktikken og glæder dig over de valg, du traf gennem livet.

Når vi nu er ved hverdagens trummerum, som blæser derudad med 110 kilometer i timen, så er det rart at have noget at glæde sig til. Noget at fejre. Og hvorfor ikke fejre sig selv?
Så det gør jeg i år. Og den får ikke for lidt. Overskriften til aftenens fejring lyder noget i retning af: ”Kom i din bedste kjole. Nyd lækre drinks i lange baner. Middag med mexicanske delikatesser.” For vi skal danse, grine, spille skøre spil og nyde en festlig aften i godt selskab.

Så kan det godt være, at vi ikke når længere end til stuegulvet, at jeg dropper smøgerne, og at vi går kolde kl. 01.00. Men fejring, det skal der til. For der kommer ikke altid et nyt år igen. Før jeg har set mig om, så er fejringen forbi. Lad os rejse os og skåle på livets fejring. Skål!