Min vej til og med lydbøger

Jeg sidder meget tit uden for med næsen i en bog, når vejret er til det. Men det gør ikke noget godt for min ansigtsteint altid at have hovedet nede i bogen. Jeg vil gerne være jævnt brun, så på et tidspunkt tænkte jeg at lydbøger måtte være vejen frem. Jeg downloadede appen Ereolen til min telefon og kastede mig ud i min første oplevelse med at lytte en bog. Pludselig vågnede jeg. Hovsa jeg var faldet i søvn. Nu skulle jeg huske, hvor jeg var faldet i søvn og prøve at finde stedet igen. Det er ikke en nem opgave. Jeg forsøgte nogle gange med forskellige bøger, men det samme skete hver gang. Jeg snork sov. Jeg opgav at høre lydbøger og vendte tilbage til papirbogen, så måtte solen skinne i mit ansigt på et andet tidspunkt. Det var selvfølgelig sidste sommer, da der var rigtig meget sommer.

Da jeg begyndte som bibliotekar på Viborg Bibliotekerne den 1. juni med en god times transport i bil hver vej, tænkte jeg om lydbøger nu kunne være en mulighed. Jeg var lidt bange for, om jeg ville falde i søvn bag rettet også, eller om jeg overhovedet kunne koncentrere mig om både kørsel og bog. Det viste sig lynhurtigt, at jeg ikke faldt i søvn. Når jeg sidder i bilen, sker det selvfølgelig, at tankerne går på vandring eller jeg lige skal ryste på hovedet ad de der bilister, der skulle være kørt lidt før hjemmefra, så de slap for hasarderede overhalinger. Men det sker jo også, når jeg læser, at der er en halv side, der ikke får helt samme opmærksomhed, som de øvrige. Så jeg synes lydbøgerne passer ind i mit nye kørselsbehov.

Min første lydbog blev

Camilla Läckbergs ”Det gyldne bur” er en bog om Faye, der lever et luksusliv med sin mand og datter. De bor i en lækker og stor lejlighed og har alt i materielle goder. Så begynder Fayes mand Jack at forandre sig, han bliver mere og mere manipulerende og Fayes selvværd bliver mindre og mindre. En dag bliver det for meget og Faye beslutter at tage magten over sit liv tilbage. Det var en spændende og god bog at lægge ud med.

Nu var jeg kommet godt i gang med lydbøgerne og en af mine nye skønne kollegaer fortalte mig om Preben Kristensens biografi ”Husk at være glad”. Jeg er normalt ikke til biografier, men da jeg fik at vide, at Preben Kristensen selv havde indlæst bogen, var jeg, som oprigtig fan af Linie 3, nødt til at forsøge mig med den. Det var en fantastisk oplevelse, Preben fortæller om opvæksten i Skive og har mange sjove anekdoter om både familien og lærerne. Han fortæller om teaterrollerne og Linie 3 og om sine personlige op- og nedture. Mens jeg hørte ”husk at være glad” var jeg glad. Mange gange på vejen sad jeg og smilede eller grinede.

Næste bog blev Anna Grues ”De voksnes rækker”. For et par år siden læste jeg ”Italiensvej” med stor begejstring. Men var endnu ikke nået til opfølgeren ”De voksnes rækker”. Så den blev næste valg og den levede i høj grad op til mine forventninger. I ”Italiensvej” stiftede jeg bekendtskab med Vittoria, der flygtede fra Rom med spædbarnet Massimo og flytter ind som husassistent hos lægen Ejnar, der er alene med børnene Helle og Jan på Amager. I ”De voksnes rækker”, skal Helle konfirmeres og familien kæmper med en teenager i huset, der er stor fan af The Beatles og for alt i verden, vil se det populære band spille i KB hallen. Jeg håber Anna Grue fortsætter fortællingen, jeg vil gerne vide, hvordan det går personerne.

Nu venter mange flere spændende lydbøger, så må tiden vise om jeg vender tilbage til den trykte bog eller nu har lært at lytte også på terrassen.