Kan man være afhængig af lyd?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
21.01.22
Et par dage efter nytår hvor hverdagen atter var i gang, kunne jeg pludselig mærke min krop på en helt anden måde. Jeg fornemmede ulden i min striktrøje, lagde mærke til fuglen på tagryggen af værkstedets tag, mærkede glasuren på keramikkoppen, jeg sad med i mine hænder, og så lagde jeg mærke til stilheden.

Efter en december med fuld knald på, syge børn hjemme i et væk, hjemmeundervisning og en lang (og dejlig, skal jeg skynde mig at tilføje) juleferie var alle børn pludselig ude af huset igen, og min mand og jeg fandt os siddende over for hinanden med en varm(!) kop kaffe i komplet stilhed. Selvom det egentlig også havde været rart endelig at kunne føre en samtale uden afbrydelser, var behovet lige der dog større for blot at sidde sammen i tavshed.

I en rum tid sad vi der i tavshed - stirrede, mærkede og tunede ind.

Efter en stund lod vi igen samtalen fylde rummet, og da kaffen var drukket, var de små øreknoglers pause også endeligt forbi, da vi med fornyet energi strøg ud i verdens larm. Inden jeg gik, tjekkede jeg om mine earpods var opladt og puttede dem i bukselommen.

Fordybelse i hverdagen

Sådan kan en smule stilhed skabe rum til fordybelse. Når jeg fordyber mig, giver det mig samtidig overskud både mentalt og fysisk, og for mit eget vedkommende kan mindre (eller mere?) end den totale stilhed også gøre det for mig. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om ro, men om muligheden for at dykke ned i en tilstand, en stemning eller et emne. Jeg er stadig ikke så god til at kunne fordybe mig uden at afskærme mig fra verden og livets summen omkring mig, så derfor benytter jeg mig ofte af mine earpods og en lydbog eller en podcast. Når jeg bruger lyd til at fordybe mig, giver det mig også mulighed for at lave noget andet med mine hænder imens, hvilket jeg fandt ud af, faktisk var en nødvendighed, for at jeg kunne fordybe mig.

I begyndelsen syntes jeg, det var megasvært at lytte til en podcast eller en lydbog, og jeg havde vanskeligt ved at samle mig om fortællingen. Mine tanker vandrede og mine hænder blev rastløse, og jeg måtte gang på gang spole tilbage. Fejlagtigt havde jeg antaget, at jeg blot kunne skifte den fysiske bog ud med en lydfil og et par høretelefoner, men jeg manglede jo netop det fysiske element.

MedieLab

Vidste du at på Viborg Bibliotekerne har vi et rum til at lave podcasts? Vi kalder det MedieLab og det er et lydstudie, hvor du finder udstyret til både at optage en podcast eller lign. og  med professionelle programmer kan klare den efterfølgende redigering – både for lyd, billede og video.

Alle borgere i Viborg Kommune kan bruge rummet, læs mere om rummet her.

Mine bedstevenner: leverpostejsmaden og ukrudtet

Det begyndte med madpakkesmørringen, som pludselig blev en noget mere overkommelig opgave, når jeg havde lyd i ørerne, dernæst støvsugning og gulvvask og lugning i haven! På et tidspunkt løb jeg næsten tør for opgaver, jeg kunne udføre, mens jeg lyttede, men så er ukrudt jo heldigvis ens makker i nøden – det kommer jo troligt igen og sørger for, der altid er en undskyldning for at putte høretelefonerne i øret. Når jeg går i visse områder af haven, er der nu en fortælling eller en podcast, der knytter sig til området. Jeg husker, at jeg lyttede til Malene Ravns I dine øjne, da jeg tyndede ud i jordbærbedet, Sally Rooneys Samtaler mellem venner, da jeg befriede frugttræerne fra det græs, der var ved at kvæle dem og Anders Aggers fine samtaler om kærlighed, da jeg anlagde surbundsbedet (måske det var derfor de hittebarns-rhododendroner, jeg havde fået fingre i, kom så fint på trods af, at jeg var lidt langsom om at få dem i jorden?). Og når jeg hænger vasketøj op, tænker jeg ofte på kvinden, som havde et talent for at spotte mønstre og gentagelse i alt, hvad hun så, og nu brugte det til at afsløre fusk og fup i videnskabelige artikler.

Lyd udvider horisonten og rækker ud over den personlige oplevelse

Hendes evne fascinerede mig i en sådan grad og har efterfølgende givet anledning til flere samtaler med familie og venner. Og deri ligger podcastens dobbelthed. Det lille, lukkede og personlige, til tider næsten intime rum, man har lyttet til podcasten eller fortællingen i åbnes, og oplevelsen bliver relationsskabende og -udbyggende.

I perioder kan det næsten tendere en afhængighed, at jeg skal lytte til et eller andet, hvis jeg skal lave noget praktisk. Men lyden af stilhed er nu også stadig en meget dejlig og kærkommen lyd i en hverdag, hvor kroppens mindste knogler ofte er på hårdt arbejde med at omsætte det konstante bombardement af trykbølger til forståelig lyd i vores ører.

Fantastisk podcasts fra eReolen

Ny podcast: Kh underlivet | eReolen - vigtig formidling om et overset og tabuiseret emne.

Johan og Aagot : da Maren Uthaug blev slægtsforsker ved et tilfælde | eReolen - Podcast hvor forfatteren Maren Uthaug fortæller om sine fjerne slægtninge Johan og Aagot og deres historie (jeg fulgte selv med stor begejstring med, da hun lavede opslagene om Johan og Aagot på instagram – det var næsten på højde med SKAM. Følgerskaren var splittet næsten 50/50 på #teamaagot og ”teamjohan)

Den svære toer : forfatterinterview med Thomas Korsgaard | eReolen - Podcast med interview med forfatteren Thommas Korsgaard (f. 1995) om hans anden roman En dag vil vi grine af det

År 536 - da solen forsvandt | eReolen - Værterne taler med arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg om året 536, der var et regulært 'annus horribilis' med vulkanudbrud, hungersnød og evighedsvinter. Jeanette Varberg gæster Viborg Bibliotekerne d. 5. april.

Tags