Jeg elsker dokumentarfilm

Fortællingen handler om nogle af dansebandet Kandis’ meget dedikerede fans, der finder trøst og mening med livet gennem bandets musik og dyrker forsangeren Johnny Hansen nogenlunde på linje med en gud. Johnny spiller også selv en rolle i filmen, men historien om hans liv fungerer nærmest som et afsæt for fortællingen om en serie menneskeskæbner, der er vævet sammen med Kandis’ 30 år lange historie og Johnnys egen livsbane. Filmen skildrer på smukkeste vis, hvilken forskel musik kan gøre for mennesker.

Jeg kan simpelthen ikke ryste den af mig. Den åbnede en dør til en verden, jeg ikke kendte. Jeg fik lov til at komme helt tæt på nogle utrolige menneskeskæbner, der blev skildret fint, loyalt og respektfuldt og med billeder, der har brændt sig fast i mit hoved. De tre blinde brødre, der trisser gennem verden i gåsegang og møffer sig på plads i sofaen og på bænken og lytter. Susan med det sorte hår og de sørgmodige øjne, der afleverer et personligt brev til en måske lidt befippet, men nærværende Johnny midt i teltmylderet efter en koncert og beder ham om at læse det til i morgen og tage det dybt alvorligt. Henning med det pæne hjem og den velfriserede have, der passer Johnnys første kones gravsted, fordi Johnnys vrede og afmagt over hendes selvmord forhindrer ham selv i at komme der. Strøm, der har boet sammen med sin mor på en gård hele livet og efter hendes død er gået i sort, men brænder hendes tøj, sælger bilen til skrot og rejser ned til sydens sol for at være med til Kandis’ jubilæumskoncert. Bare for at nævne nogle.

Mennesker af kød og blod

”Kandis for livet” viser på alle måder, hvad gode dokumentarfilm kan, og selvom jeg holder rigtig meget af en god fiktionsfilm, så er dokumentarfilmgenren nok den filmgenre, der står mit hjerte nærmest.

Dokumentarfilm har en særlig nerve, fordi de handler om rigtige mennesker af kød og blod. Jeg synes, at jeg lærer en masse om mig selv og min omverden, når jeg ser dokumentarfilm. Jeg oplever, at min forståelse og tolerance både udfordres og udvides. Virkeligheden får flere facetter. Derfor er jeg altid på jagt efter gode dokumentarfilm.

Foruden dr.dk (hvor du lige nu kan finde ”Kandis for livet”) er bibliotekernes filmtilbud Filmstriben min foretrukne tjeneste på det område. Her prioriteres smalle film, europæiske film og kunstneriske film i forskellige genrer, og dermed adskiller Filmstriben sig væsentligt fra streamingtjenester som for eksempel Netflix og HBO. Det fede ved Filmstriben er i øvrigt, at man gratis kan låne 5 film hver måned, hvis man er oprettet som låner på Viborg Bibliotekerne eller et andet folkebibliotek.

Tre doku-anbefalinger

Jeg vil benytte lejligheden til at anbefale tre temmelig forskellige dokumentarfilm, der ligger på Filmstriben lige nu.

"Born to lose" af Palle Demants

Hvis vi nu bliver ved musikken, men bevæger os over i en anden musikgenre, så er jeg ret glad for Palle Demants dokumentar ”Born to lose” fra 2015. Den handler om Uffe Lorenzen, der nok bedst er kendt som Lorenzo Woodrose og ophavsmand til bands som Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, der spiller psykedelisk syrerock. Der er tale om et hudløst ærligt og ret underholdende portræt af en musiker og stor personlighed med masser af københavnercharme, som bare ikke har det særlig godt med mainstream og konkurrencesamfund, hvor man ikke må ryge! Det er en film, hvor man træder ind i Uffes liv og univers med piller, joints, svampejagt, værtshusliv, bajere, en slidt toværelses lejlighed, depression, lyrik og masser af fed musik. Den rammer lige i mellemgulvet.

"Mit barn blev skoleskyder" af Frida og Lasse Barkfors

Den aktuelle sag om planlægning af et skoleskyderi i Danmark, hvor en 27-årig mand er kendt skyldig, fik mig til at se dokumentarfilmen ”Mit barn blev skoleskyder” af Frida og Lasse Barkfors fra 2021, som også ligger på dr.dk. I filmen møder vi forældrene til nogle af de unge mænd, der har begået skoleskyderier i USA. Hvad sker der, når man skal forholde sig til, at ens barn har begået en grusom forbrydelse? Hvad tænker man? Hvordan lever man med det? Dokumentaren er gudskelov blottet for hektisk og hurtigklippet arkivmateriale fra nyhedsudsendelser og den slags. Vi følger i stedet forældrene i deres helt almindelige hverdag mange år på afstand af skoleskyderiet og tempoet er langsomt. Det er præcis, som det skal være i den her film, for der er meget at forholde sig til og mange temaer i spil: Skyldfølelse, sorg, kærlighed, fortrydelse, fornægtelse, mobning, bitterhed, ydmygelse og svigt – for bare at nævne nogle. Forældrenes egne beretninger og refleksioner driver fortællingen frem og binder en til skærmen, mens man prøver at forstå. Især Sue Klebold, der er mor til den ene af de unge mænd bag Columbine-massakren, er helt utroligt god til at sætte ord på.

"Jagten på lykke" af Pernille Rose Grønkjærs og Lone Frank

Min sidste anbefaling er Pernille Rose Grønkjærs og Lone Franks ”Jagten på lykken” fra 2019, der fulgte i kølvandet på Lone Franks bog ”Lystens pioner”. Dokumentaren handler om hjerneforskning, og man skulle måske tro, at det kun var en film for nørder, men den formår at folde videnskaben og eksistentielle tematikker ud gennem den utrolige historie om den karismatiske hjernekirurg Robert Heath og hans eksperimenter, der til sidst gik for vidt. Historien gøres relevant, fordi den kredser om et etisk spørgsmål, der angår os allesammen: Hvor går grænsen, når hjernekirurger ændrer menneskers personlighed gennem neurologiske indgreb? Vi ved blandt andet, hvor tænd-og-sluk-knappen for lykke sidder i hjernen. Hvornår skal vi bruge den? Og hvem bestemmer? Da jeg så dokumentaren, havde jeg bogen med som ”bagtæppe”, men dokumentaren kan fint stå alene. Jeg kan stadig gå og fundere over, hvad jeg egentlig selv mener om de spørgsmål, der rejses.

I øjeblikket findes der 983 dokumentarfilm om alt mellem himmel og jord på filmstriben.dk, så jeg vil slutte af med en opfordring til at gå på opdagelse, sætte dig godt til rette foran skærmen og lade dig rive med af en af de mange perler på listen. Det er en virkelig god måde at bruge en mørk vinteraften eller en regnfuld søndag eftermiddag på. Rigtig god fornøjelse!