”Hale-jula – det er jul!!”

Vi laver lange lister med ønsker og endnu længere lister med gaver, som vi skal købe til dem, vi har kær. Vi hører julemusik og ser julefilm og julekalender i TV. Vi spiser bunkevis af æbleskiver og laver konfekt med fedtede fingre (som selvfølgelig er vaskede og sprittede grundigt inden).

Indimellem kan december føles som et maraton, som vi voksne aldrig kommer igennem – vi løber og løber, men bliver alligevel indhentet af nissen fra skolen, der skal skrives dagbog om – og nissen på loftet, som skal have risengrød – og som derefter skal finde på løjer og gode gaver at berige børnenes hverdag med…

Men trods travlheden med pynt, brunkager, pakkeræs og panikløsningerne med nisseløjer i sene nattetimer, så ELSKER jeg julen. Jeg elsker, når børnenes forventning tændes i deres øjne og de med æbleskiver og flormelis i hele ansigtet smiler til mig, og sender mig glimtet fra deres lille sjæl lige ind i mit gamle juletravle hjerte.

Det er der magien opstår – det er der, det bliver jul for mig.

Det var det, der skete for mig den anden formiddag, da jeg var med til Julebilledbanko med Erik Kierkegaard i Børnebibliotekets kælder. Her var 30 forventningsfulde børn mødt op sammen med deres voksne fra børnehaven. De spillede julebilledbanko og hørte en dramatiseret julehistorie med krudt og røg. De sad i julelysenes skær og blev fyldt af gode historier og mærkede nærværet og varmen, der strømmede fra den pensionerede bibliotekar – og ned i deres små sjæle. De blev fyldt med julespænding og julemagi. Og da en af dem gik forbi mig på vej ud – kiggede han på mig med store blå øjne og sagde ”Hale-jula – det er jul!”

Lige i det øjeblik blev det også jul i mig.

Heldigvis mødte jeg dem hver dag her på Viborg Bibliotekerne – altså børnene. De kom med stor entusiasme og ønskede at træde ind i julemandens verden via vores store juleudstilling ”Julemandens Datter 2 – jagten på Kong Vinters krystal”. De kiggede forundret på den store blå krystal, vi havde udstillet – og lavede fine, til tider opfindsomme historier, om de kostumer og kulisser fra filmen ”Julemandes Datter 2” – som vi indtil nedlukningen havde udstillet på Viborg Bibliotekerne. Man behøvede nemlig ikke nødvendigvis at have set filmen for at kunne mærke julestemningen i vores juleudstilling. Man kunne jo bare bruge sin fantasi og ride afsted på kanetur lige dertil, hvor man ville – når man sad i julemandens kane med en snemaskine bag på.

Men børnene er også heldige i Viborg Kommune. Ud over en hjertevarm pensioneret børne bibliotekar, der skaber julestemning for børnehaverne og en juleudstilling på Hovedbiblioteket, der lavede julestemning for alle aldre – så har Viborg den mest fantastiske juleudsmykning i midtbyen. Her er julelys og dekoration sat op med stor kreativitet. Det er en fryd for øjet og næsen at gå rundt på Nytorv og indsnuse duften af gløgg og æbleskiver og se på alle de smukke lys og den kreative pynt. Her er børnene også i centrum med aktiviteter i Nissepasset, som er lavet til alle – og med mulighed for at komme i Skovgaard Museets Englehave og mindes en man savner.

Så hvis jeg var barn i Viborg, ville jeg også udbryde ”Halejula – det er jul!”

Men jeg er bare en fortravlet voksen, der skal nå dit og nå dat – og måske nå frem til jul.

Måske skal jeg alligevel tage en tur på ned til Englehaven ved Skovgaard Museet og sætte mig med lukkede øjne og ånde ud og lade julestemningen sænke sig. Mærke, at det ikke er antallet af nisserne i vindueskarmen eller bunkerne af æbleskiver, der er afgørende for, om det bliver en god jul. Det er nærværet i smilene og glimtet i øjnene, der giver genklang ind i sjælen - det er der, vi mærker julens magi.

Hale-jula – det er jul….