En hyldest til venskabet
To mennesker der vælger hinanden. De er ikke forelskede eller fysisk tiltrukket af hinanden. De skylder ikke hinanden noget. De er ikke forbundet af en kontrakt, som man ser det i både ægteskab og slægtskab. De har valgt hinanden udelukkende af den simple men smukke grund, at det gav mening. Måske kunne det ligefrem ikke være anderledes.
Man har nok til alle tider haft gode venner, men på det sidste er den ene bog efter den anden, landet på mit natbord, hvor venskabet får opmærksomhed på en ny måde. Det får nye former, farver og nuancer. Det er fortællinger, hvor venskabet erstatter familielivet eller flyder sammen med kærligheden.
Jeg har et par stykker, jeg gerne vil fremhæve:
”Et lille liv”
I den amerikanske roman ”Et lille liv” af Hanya Yangihara følger vi venskabet mellem fire mænd fra ungdom til voksenliv. Og for dem er venskabet det centrale omdrejningspunkt for deres liv.
”Samtale med venner”
”Samtale med venner” af Sally Rooney lader venskab og kærlighed smelte sammen på en rammeløs, men ikke ukompliceret måde.
”10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden”
”10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden” af Elif Shafak handler om en kvinde, som er blevet udstødt af sin religiøse familie. Hun har dog en hel ’familie’ af tætte venner, som gør krav på hende efter hendes død, hvilket besværliggøres, da venner ingen juridisk ret har.
Der bliver gentagne gange stillet forventninger til hovedpersonerne om, at de bør finde den romantiske kærlighed, men de har allerede masser af kærlighed i deres liv. Derfor får den afhængighed af vennerne, som man kender fra ungdomslivet, lov at flytte med ind i voksenlivet. Og dermed finder kærligheden alligevel former, der passer til hovedpersonernes liv.
Coronataknemmelighed
Men hvorfor nu denne fascination af venskab? Tanken om den ordløse aftale to venner indgår, vender tilbage til mig igen og igen. Måske er det fordi, at jeg denne sommer har følt mig så utroligt taknemmelig for mine egne venskaber. Efter halvandet år med nedlukning er sommerens bryllupper og fødselsdage faldet på et tørt sted. Endelig har vi kunne feste, danse, kramme og skråle sammen igen. På de lune sommeraftner fik jeg et glimt tilbage til den tid, hvor vennerne var det, der udgjorde livet.
De store begivenheder tvinger os til at sætte os ned og tænke nærmere over vores relationer – der skal skrives taler, købes gaver og skrives kort. Hvem er det menneske, jeg har prioriteret i alle disse år egentlig? Og midt i det så jeg mig selv hensat til tiden på universitetet og mødet med en helt særlig ven – det allerførste møde en lun sensommerdag på campus, hvor vi fulgtes ind, og herefter var det en uudtalt aftale at følges alle steder hen. Til fester, gennem kærestesorger, ud og rejse, gennem studiet. Vi har alle sammen nøgleøjeblikkene med vores bedste venner. Og det er lige godt, om det er at pleje hinandens tømmermænd, at flytte ind på kollegiet, et opmuntrende kort på en trist dag eller mere storslåede begivenheder som, hvordan vi dansede hele natten til et bryllup. Jeg gemmer stort som småt i mit hjerte.
Oplev en intim fortælling om venskab
Tine Høghs roman Tour de Chambre er endnu en af de romaner, der har ramt lige ned i venskabstemaet på mit natbord. Her følger vi Asta, som mærker presset fra både biologiens ur og omverdenen – fx når en onkel kommer med kommentaren ”Tik tak.” om hendes kærlighedsliv eller mangel på samme. Sideløbende har hun dog en meget tæt relation til veninden og hendes lille søn. Og i jagten på kærligheden, er det netop denne kærlighed, som bliver tydelig og som består. Hende og veninden udgør nærmest en lille familie.