”Bibliotekar? Næh, hvor spændende...”

 Heldigvis er vi ofte enige om trinnene i den verbale dans, vi skal igennem sammen.

Vi starter med det åbenlyse (Hvor var det dog en smuk vielse!), fortsætter med det lige så åbenlyse (Hvor kender I egentlig brudeparret fra?) og afrunder med en dansk klassiker (Sikke et dejligt vejr i dag, det er vi godt nok heldige med!).

Så langt, så godt. Nu er vi nået til det punkt, hvor vi for alvor skal til at tage bestik af hinanden, og det gør vi selvfølgelig med endnu en dansk klassiker: ”Og hvad arbejder du så med?”

Festens kedeligste gæst

Når man svarer: ”Jeg arbejder på et bibliotek”, falder folk overordnet set i to kategorier. Den første er læsehestene, der øjeblikkeligt får julelys i øjnene ved tanken om at arbejde på et bibliotek. Den anden tæller dog langt flere medlemmer: Dem, der ganske åbenlyst dør en lille smule indeni ved tanken om den laaange aften, de har foran sig i selskab med det, der absolut må være middagens tørreste og meste intetsigende kiks – bibliotekaren.

Hende den lydforskrækkede, der iført farveløst tøj og stram knold fører lange, kedelige monologer om ligegyldige kategoriseringsteknikker og er fuldstændig uden humor. Hende, der har perfektioneret sit ”schyy!” i en sådan grad, at den stakkels bordherre straks dæmper sit tonefald i et ”Nå, hold da op”, inden han skyndsomt vender sig om og igangsætter den verbale dans med et forhåbentligt mere spændende individ.

Jeg overdriver selvfølgelig en anelse, men der er noget om snakken. Problemet, hvis man kan tale om et sådant, er, at biblioteket har ændret sig rigtig meget i de sidste 30 år, og dem, der bliver helt trætte i blikket, når jeg fortæller, hvad jeg laver, er som regel ikke klar over, hvad bibliotekerne egentlig er for et sted i dag. Og jeg kan love jer én ting: Mit arbejde er rigtige mange forskellige ting, men kedeligt - det er det ikke!

Mærkelige opgaver og mandagsmusik

Hvis du har tågede minder om en skrap skolebibliotekar, der var efter dig, når du larmede på biblioteket som barn, så prøv at kigge forbi vores børnebibliotekarer. Du finder ikke et mere legesygt folkefærd, fuld af kreative idéer, sjov og ballade, og larm er de i hvert fald ikke bange for – hvis de var, så var de landet på den forkerte hylde.

De er dog ikke de eneste, der punkterer myten om den tyssende bibliotekar. Ved I, hvad der effektivt kurerer mandag morgen-blues, hvor selv ikke tredje kop kaffe hjælper? En spontan operakoncert! I mandags havde nogle af mine kollegaer stablet en lille formiddagskoncert på benene, og det var noget af det mest humøropløftende at arbejde til - og stille var det bestemt heller ikke. Jeg blev, for hverken første eller sidste gang, ramt af den der helt særlige følelse, hvor man står med et stort smil på læben og tænker: ”Det her er mit arbejde!”

Selvom der selvfølgelig også er stille timer på biblioteket, så er der overordnet et væld af liv og godt humør, og ikke to dage af ens. En bibliotekars dagligdag består af alt lige fra foredrag, koncerter, bogcaféer og udstillinger til skattejagter, modeshows, slimværksted, ølsmagning og skøre videooptagelser. Jeg har sjældent mødt mennesker med så varierende arbejdsopgaver, og jeg lover jer, at ingen af os er hverken tørre eller kedelige.

Så næste gang du ender ved siden af en bibliotekar til en fest, så ignorer den stramme knold (den vil jeg ikke af med) og spørg ham eller hende, hvad det sjoveste eller mærkeligste, de nogensinde har gjort i forbindelse med deres arbejde, er. Jeg vil vædde med, at der gemmer sig nogle rigtig gode historier der.

Mig? Jeg har spillet gal videnskabsmand, sorteret kæmpeedderkopper, slæbt rundt på en meterhøj, blankrød stilet og styret et escaperoom fra et mikroskopisk toilet – blandt andet.