Når verden vender på hovedet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.10.13
Det var en tirsdag aften for nogle uger siden. Klokken nærmede sig min sengetid, men inden jeg kravlede til køjs, skulle jeg lige prøve at ligge på vores nye gæsteseng.

Jeg konstaterede, at den kunne vi godt være bekendt at tilbyde overnattende gæster og rejste mig igen. Men det skulle jeg aldrig have gjort.En voldsom svimmelhed væltede ind over mig. Jeg slingrede ind i min egen seng og tænkte, at den skulle soves væk. Men næste morgen var situationen ikke blevet bedre, tværtimod. Den var helt gal. Hele huset, med indhold, susede rundt for øjnene af mig og alle alarmklokker begyndte efterhånden at ringe inde i hovedet på mig. Min læge blev kontaktet og jeg fik en tid samme formiddag.

Med gemalens hjælp kom jeg til lægehuset og blev her undersøgt af en ung reservelæge. Efter en meget grundig undersøgelse og samtale mente lægen, at diagnosen muligvis kunne være Benign paroksystisk positionel (BPPV ). Hold da op, tænkte jeg nervøst, det lyder som noget alvorligt.
Jeg blev dog en smule roligere, da jeg fik forklaret, at diagnosen dækker over en ganske harmløs om end ubehagelig lidelse. Nogle mennesker danner små krystaller i øret, som kan rive sig løs og danne bevægelse i den væske, der er i ørets buegang. Det var altså denne ”bølgegang” i øret, der var årsag til mine kvaler.

Jeg blev bedt om at sætte mig på briksen, dreje hovedet i en bestemt retning og så blev jeg ellers tippet op og ned på briksen, vendt og drejet og på et tidspunkt hang mit hoved ud over briksen i forskellige vinkler. Efter at have foretaget disse manøvrer et par gange, bad lægen mig om at sætte mig op. Og - wupti - verden stod atter stille og omgivelserne havde fået deres rette facon. Fantastisk. Jeg forlod lægehuset med dyb respekt for en repræsentant fra den til tider så udskældte danske lægestand.

Det er dog ikke altid, at situationen kan klares med et snuptag, når ens verden pludselig ændrer sig. Som biblioteksansat med den daglige kontakt til vores brugere, har jeg gennem årene haft det privilegium, at møde mennesker i livets mange faser. Lige fra de glædelige så som fødsel, konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage til de mere alvorlige situationer, hvor ens verden pludselig har ”vendt sig på hovedet” og tilværelsen ændrer sig radikalt.

På Viborg Bibliotekernes hylder kan man finde mange eksempler på mennesker, der har skrevet og fortalt om deres livskriser og hvordan de er kommet videre i tilværelsen. Blandt dem vil jeg nævne journalisten Eva Jørgensen, der allerede er kendt af mange gennem hendes to bøger ”Vi ses i morgen” og ”Sorrig og glæde”. Heri beskriver hun sine personlige oplevelser og erfaringer i forbindelse med sin mands død og hendes efterfølgende sorgarbejde. I september i år udgav Eva Jørgensen en ny bog ”Kære pårørende: kom vel igennem en svær tid”, hvor hun indsigtsfuld deler ud af sine erfaringer som pårørende til alvorligt syge.

Set i dette lys er mit lille ørekrystal jo en bagatel og ikke noget at skrive om, men skulle der alligevel sidde en klummelæser, der har lyst til at vide lidt mere om fænomenet kan jeg henvise til en fin beskrivelse på www.sundhed.dk

Tags