Hvad er Dødssynderne og Skærsilden?

Teserne var en åben protest mod misbrug i kirken. Herefter tog begivenheder og forandringer fart. Og hvad derefter skete, kalder vi i dag for ”reformationen”.

Reformationen handlede om en anderledes tro og om et nyt syn på kirke og samfund. Men fordi religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillingsverden, spillede ændringerne i tro og kirke sammen med andre forhold og fik vidtrækkende konsekvenser: For statsdannelse og politik, for sociale forhold og samfundstænkning, for opfattelsen af individet, for opdragelse og uddannelse, for forholdet mellem mænd og kvinder og for brugen af billeder og musik.

Èn af de ting Luther gjorde op med var den katolske opfattelse af himmel og helvede – og ikke mindste hvordan man sikrede sig at ende det ene sted og undgik det andet. Og heri var dødssynderne og Skærsilden helt centrale begreber. Læs mere om Reformationen og dens betydning samt om Reformationsjubilæet i 2017 her: http://luther2017.dk/

Hvad er en synd?

I middelalderen begik man en synd, hvis man brød de regler og love, som var opstillet af den katolske kirke. Det kunne være, hvis man ikke fastede når man skulle, men spiste kød når man i stedet skulle spise fisk. Så længe det man gjorde ikke var alvorligt, eller hvis man gjorde det uden at tænke sig om, så var det en synd, der kunne tilgives, hvis altså man angrede og forsøgte at gøre det godt igen over for Gud. Det kunne for eksempel være ved at bede Fadervor ti gange for en lille overtrædelse eller måske at tage på en pilgrimsrejse til hellige steder, hvis man havde begået en større synd. Når dette skete fik man syndsforladelse.

De værste synder, man kunne begå var de såkaldte dødssynder. De var de værste, fordi man med vilje overtrådte Guds regler for, hvordan kristne skulle opføre sig. Man vendte Gud og kirken ryggen, og det betød, at det var meget sværere at komme i Himlen. Der var syv dødssynder, der hver var det omvendte af de syv dyder, som den katolske kirke mente, at alle kristne skulle forsøge at leve efter.

For hver synd var der også en dyd, som gode katolikker skulle leve efter.

Når Man Døde

Det at begå en synd betød, at når man døde, skulle man være en tid i Skærsilden, som var næsten lige så slemt som Helvede. Forskellen var, at man kunne komme videre fra Skærsilden, når man havde brændt sine synder væk. Bagefter kunne man komme i Himlen.

Grunden til at man kunne undgå at komme i Helvede var, fordi helgenerne kunne hjælpe. Det var hellige mænd og kvinder, der havde gjort så mange og så gode gerninger, at de ikke havde brug for dem alle sammen for selv at komme i Himlen. Resten af de gode gerninger, helgenerne ikke selv skulle bruge, blev givet til kirken til at hjælpe andre med at få syndsforladelse. Ved at bede og give gaver kunne den dødes familie bede helgenerne om at hjælpe den døde med at komme fri fra Skærsilden og komme i Himlen.

Så hvis man gerne ville undgå at komme i Helvede eller være længe i Skærsilden, så var man nødt til at leve efter de regler, som kirken sagde man skulle.

Middelalderens katolikker troede, at man skulle brænde sine synder væk i Skærsilden, inden man kunne komme i Himlen.

Hvis man havde begået en dødssynd, og man ikke angrede, så kom man direkte i Helvede. Helvede var et forfærdeligt sted, hvor man blev brændt og pint af alle djævlene. I midten af Helvede sad Satan og tyggede på de værste syndere, blandt andre Judas.

Helvede og Skærsilden kan godt virke som det samme – et sted hvor mennesker brænder op og har det forfærdeligt, men var man først kommet i Helvede, kunne man aldrig komme ud igen.

I Helvede blev man straffet for sit oprør mod Gud.