Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75,00
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Viden i hverdagen

Risikosamfundet og covid-19

15.09.21
Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Mads P. Sørensen, tager på denne aften et nærmere kig på de konsekvenser, en verdensomspændende epidemi kan have for vores verden.

Foredraget introducerer til den tyske sociolog Ulrich Becks teori om risikosamfundet og analyserer Covid-19 pandemien i lyset af den.

Ifølge Beck er nye risici som radioaktive udslip, huller i ozonlaget og global opvarmning tegn på, at vi har bevæget os ind i en ny type samfund. Her bliver troen på både fremskridtet og videnskaben udfordret, samtidig med at vi mere end nogensinde før har brug for videnskaben til at fortælle os, hvor farerne lurer.

Covid-19 pandemien er det seneste eksempel på den udvikling. Udviklingen giver dog også grund til håb. Vi befinder os nemlig i hidtil uset grad i samme båd. På tværs af hidtidige skel må vi nationalt og globalt kæmpe med de samme farer og risici. Det kan der måske komme interessante nye politiske fællesskaber ud af.

Arr: Folkeuniversitetet Viborg og LOF