Om dette arrangement

Tid
7:00 - 22:00
Pris
Fri entré
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Årets Pressefoto 2020

09.07.21 - 08.08.21
2020 blev et år fyldt med begivenheder, som vendte op og ned på alting over hele verden.

I ”Årets Pressefoto 2020” er der også overraskelser. For selvom det er to stærke fotografer, der tager årets største priser hjem i konkurrencen, vil vinderbilledet helt sikkert komme bag på mange.

For i foråret vandt Mads Nissen World Press Photo for 2. gang, og mange havde sikkert regnet med, at hans billede fra corona-epidemien i Brasilien også ville vinde i Danmark. Men med valget af Asger Ladefogeds stærke billede fra de historisk store demonstrationer mod Aleksandr Lukasjenko i Hviderusland ønskede årets jury i stillbilleder at sende et bestemt signal, og de siger bl.a. følgende i deres begrundelse:

”Fotojournalistikkens fornemmeste opgave er at oplyse os om det, vi ikke ved, og det gør Årets Pressefoto. Det er et af årets mest overraskende billeder, for her er en konflikt, vi har ignoreret længe. Derfor er det et vigtigt billede, men også fordi der er meget på spil. Det er et land i Europa, hvor folk går på gaden og demonstrerer, selvom de får tæsk.”

I sommerferien kan du opleve disse og mange andre stærke billeder på Hovedbiblioteket i Viborg.

Er du registreret som låner på biblioteket, kan du komme ind på biblioteket alle dag mellem kl. 7-22.