Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Fri entré og kræver ikke tilmelding
Målgruppe
For alle
Makerspace & Netværkstedet

Strik- og hæklecafé

16.03.22
Strikning og hækling er blevet et kæmpe hit de seneste år.

Du så måske også den britiske OL-synkronudspringer Tom Daley, som fulgte svømmekonkurrencerne med strikketøjet i hånden? Og måske er du stødt på lækre strikkeprofiler på Instagram med mange tusinde følgere?

Strik og hækling er en hobby, som kan få dig til at slappe af, samtidig med at du er kreativ og skaber noget. Det er ofte, at man sidder og hækler alene, fordi det er afslappende. Dog er der mange andre, der også er vilde med at strikke, så hvorfor ikke strikke med dem? Og lære af dem?

Dagens strikke og hækle café er åben for alle som har lyst til at have strikkepinde, hæklenåle og garn i hænderne. Skolen fra Kreativ Fritid i Viborg sender et par instruktører, som gerne vil hjælpe folk i gang. Så har du aldrig holdt en hæklenål eller strikkepinde før, så er der også plads til dig med kyndig vejledning!

Medbring gerne garn og strikkepinde/hæklenåle. Viborg Bibliotekerne vil også have udstyr til låns, for nybegyndere, som gerne vil i gang med det første kreative projekt!