Foto: Signe Lyhne

Om dette arrangement

Tid
10:30
Pris
Gratis
Lokale
Biblioteksparken
Målgruppe
For alle
Samtaler & fælleskab

Lån naturoplevelser på Viborg Bibliotekerne

13.07.23
Biblioteket er ikke kun en indgang til litteraturen og kulturens verden. Biblioteket kan også være udgangspunktet for sjove naturoplevelser for hele familien.

Mellem bøgerne på Hovedbiblioteket i Viborg kan man fra midten af juli finde en helt ny taske, der er propfyldt med forskelligt naturgrej og -udstyr, og som man kan låne med hjem – præcis som man kan låne en bog.

Den nye grejtaske bliver præsenteret og overleveret til Viborg Bibliotekerne ved et særarrangement torsdag 13. juli kl. 10.30 i Biblioteksparken.

Her vil der være bål og en lang række naturaktiviteter i børnehøjde. Her kan man samtidig møde nogle af de samarbejdspartnere, der har leveret indhold til tasken – heriblandt:

  • Forfatter Julie Pio, der står bag bogen Friluftsrollinger, og som vil lave stenmaling og snitte-aktiviteter.
  • Organisationen Vild Mad, der har produceret en eksklusiv Vild Mad-bingoplade til tasken, og som ved arrangementet byder på smagsprøver fra naturen.
  • Virksomheden Phaunie, der har lavet et hyggeligt eventyrspil med udgangspunkt i naturen.

Det er gratis at deltage i arrangementet. Tilmelding er ikke nødvendig.

Det er projektet Naturfamilier under Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den nye taske.