Kulturnatten i Viborg
Tryllekunstner Simon Olesen åbner officielt Kulturnatten på Hovedbiblioteket i Viborg - det bliver ganske magisk.På Hovedbiblioteket i Viborg er programmet fyldt med musik og kreativitet. Den danske popduo Souvenirs giver efter åbningstalen en intim akustisk koncert. Hertil kan købes øl fra Ølluminati. Senere på aftenen må du ikke gå glip af det lokale kor Vocalia, som synger mange forskellige genrer a cappella og med klaverakkompagnement.
På Børnebiblioteket vil der være godnathistorier og aftensange for børn og deres bamser. Kom gerne putteklar i nattøj og hør eventyr om fabeldyr og stjernedrys.
I TestLab kan du opleve robotter i alle afskygninger og blive klogere på robot-teknologi.
Bibliotekets program:
Kl. 17.00 Officiel åbning af Kulturnatten
Kl. 17.00-21.00 Åbent TestLab: Robotterne kommer!
Kl. 17.30 Intimkoncert med Souvenirs og øl fra Ølluminati
Kl. 19.00-19.30 Musikalske godnathistorier for de mindste (2-5 år og deres voksne)
Kl. 20.00 Korkoncert med Vocalia