Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokale
Bjerringbro Biograf
Målgruppe
For voksne
Samtaler & fælleskab

Bjerringbro Kulturfestival 2023 - kunstfilm

08.06.23
Kvinden i guld - baseret på en virkelig begivenhed

Se filmen ’Kvinden i guld’, som er baseret på den sande historie om Maria Altmann og hendes kamp for at genvinde sin retmæssige arv og sin jødiske families ære. 60 år efter Maria flygtede til USA, rejser hun ud for at hente de kunstskatte hjem, som nazisterne stjal fra familien, heriblandt Gustav Klimts berømte maleri ’Portræt af Adele Bloch-Bauer I’.

Sammen med den unge men handlekraftige advokat, Randy Schoenberg, starter Maria en sensationel juridisk kamp, der bringer dem helt ind i magtcentret af det østrigske etablissement og til USA’s højesteret. Det bliver en rejse, der tvinger alle til at se fortidens ubekvemme sandheder i øjnene.

Det er Bjerringbro Kunstforening, der er hovedarrangør af dette arrangement, som er del af Bjerringbro Kulturfestival 2023.

Der er fri entré og ingen tilmelding - man møder blot op i biografen.