
Om dette arrangement
UDSOLGT: Grottekoncert i Daugbjerg Kalkgruber
Kalkgruberne i Daugbjerg kommer til at genlyde af eksotiske toner og vilde rytmer, når Daugbjerg Kalkgruber danner ramme om en grottekoncert.
Guitarist Peter Uldahl vil spille grottemusik, der tager os vidt omkring. Vi skal høre huleboernes musik lige fra sigøjnerne i Spanien, der blev drevet ud i de spanske grotter, og til Jeppe Aakjærs sange om de skæve eksistenser og livet på landet i og omkring Daugbjerg.
Forpagter ved gruberne Carsten Christensen vil fortælle nærmere om de omvandrende folk, der har boet i og omkring gruberne: vagabonder, musikanter, sigøjnere og fredløse.
Vi skal blandt andre høre om den berygtede Jens Langkniv og heksen Lange Margrethe.
Hvis vi er heldige vil flagermusene komme og lytte med. Der bliver også tid til en lille lækker anretning og en fællessang.
Billetten dækker entre til Daugbjerg Kalkgruber, koncert og en lækker tapasbåd fra den lokale slagter. Drikkevarer kan købes på stedet. Der skal købes billet på forhånd senest den 28. september, da der er et begrænset antal pladser.
Samarbejdspartnere: Daugbjerg Kalkgruber, Sport på Tværs, Stoholm Borgerforening v/Trivselspiloterne, Stoholm Kirkes Menighedsråd og Ældre Sagen Fjends-Karup